14.7.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 223/15
Sag anlagt den 16. april 2014 — Kronotex m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-236/14)
2014/C 223/20
Processprog: tysk
Parter
Sagsøgere: Kronotex GmbH & Co. KG (Heiligengrabe, Tyskland), Kronoply GmbH (Heiligengrabe) og K Face GmbH (Heiligengrabe) (ved advokaterne H. Janssen og G. Engel)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
—
Europa-Kommissionens afgørelse af 18. december 2013 i statsstøttesag SA.33995 (2013/C) — Støtte til el fra vedvarende energikilder og reduceret EEG-afgift for energiintensive forbrugere annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat tre anbringender.
1.
Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF
—
Sagsøgerne har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er i strid med artikel 107, stk. 1, TEUF, eftersom den i loven om forrang for vedvarende energi (herefter EEG) fastsatte EEG-afgift og den særlige godtgørelsesordning ikke udgjorde tildeling af statsmidler eller statsligt kontrollere midler. Samtlige faktiske omstændigheder af relevans for kvalificeringen af disse foranstaltninger blev fastslået i den indledende procedure mellem Kommissionen og Forbundsrepublikken Tyskland. Der var ikke længere tvivl, hvilket Kommissionen under en procedure i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF og artikel 4, stk. 4, i forordning (EF) nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (1) skulle have fastslået.
2.
Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 108, stk. 1, TEUF og af retssikkerhedsprincippet.
—
Sagsøgerne har herved gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 108, stk. 1, TEUF og retssikkerhedsprincippet, får så vidt som den har anvendt proceduren vedrørende ny støtte i henhold til artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 659/1999 i stedet for proceduren vedrørende eksisterende støtte i henhold til artikel 17 ff. i forordning nr. 659/1999 med henblik på at kontrollere sin foreløbige vurdering, hvorefter EEG udgjorde statsstøtte. Sagsøgerne har i den forbindelse navnlig gjort gældende, at Kommissionen med beslutning af 22. maj 2002 ikke kvalificerede EEG 2000 som statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, eftersom der ikke var tale om overførsel af statsmidler. Ændringerne af EEG 2000 til EEG 2012 var ikke væsentlige i forhold til Kommissionens beslutning af 22. maj 2002. Kommissionen kunne derfor have gjort en ændret retsopfattelse gældende inden for rammerne af en procedure i henhold til artikel 108, stk. 1, TEUF uden at belaste sagsøgerne.
3.
Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder og af retten til forsvar
Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at Kommissionen har vedtaget den anfægtede afgørelse uden at give sagsøgerne mulighed for at fremsætte bemærkninger.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy