4.8.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 253/34
Sag anlagt den 27. april 2014 — Dairek Attoumi mod KHIM — Diesel (Cinturón)
(Sag T-278/14)
2014/C 253/49
Stævningen er affattet på spansk
Parter
Sagsøger: Mansour Dairek Attoumi (Badalona, Spanien) (ved advokaterne E. Manresa Medina og J.M. Manresa Medina)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Diesel SpA (Breganze, Italien)
Sagsøgerens påstande
—
Sagen bringes tilbage til det tidspunkt i proceduren, hvor sagsøgeren fik overdraget CD’en med fakturaerne fra den part, der havde begæret ugyldighed, hvorved afgørelsen truffet den 18. februar 2014 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 855/2012-3 annulleres.
—
Såfremt der ikke gives medhold deri, bringes sagen tilbage til tidspunktet inden appelkammerets afgørelse, hvorved den anfægtede afgørelse ophæves, og sagen udsættes, indtil der træffes afgørelse i den retssag, som indehaveren af det pågældende EF-design har anlagt til prøvelse af det internationale varemærke nr. 608 499.
—
Såfremt der ikke gives medhold deri, tages nærværende påstand til følge, idet det fastslås, at den part, der begærer EF-designet erklæret ugyldigt, ikke har godtgjort reel brug af sit varemærke, og der meddeles derfor afslag på begæringen om ugyldighed.
—
Såfremt der ikke gives medhold deri, tages nærværende påstand til følge, idet der gives afslag i ugyldighedssagen på grundlag af de fremførte argumenter.
—
Sagsøgte og dennes mulige intervenienter tilpligtes udtrykkeligt at betale samtlige omkostninger i denne sag.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-design, der begæres erklæret ugyldigt: Gengivelse af et bælte med ordbestanddelen »DIESEL« — EF-designregistrering nr. 1044150-0003
Indehaver af EF-designet: Mansour Dairek Attoumi
Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: Diesel SpA
Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Det internationale og EF-ordmærket »DIESEL« for varer i klasse 3, 9, 14, 16, 18, 24 og 25
Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde:
—
Manglende returnering til sagsøgeren af CD’en med fakturaerne.
—
Manglende udsættelse af sagen.
—
Sagsøgeren er indehaver af det spanske varemærke nr. 2 585 042 »S.D.D. SUPER DIESEL DAIREK«.
—
Det andet bevis for reel brug, der er fremført af den part, der har fremsat ugyldighedsbegæringen, er ikke tilstrækkeligt.
—
Forskellene på tegnene
Full & Egal Universal Law Academy