28.7.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 245/20
Sag anlagt den 5. maj 2014 — Dyckerhoff Polska sp. z o.o. mod Kommissionen
(Sag T-284/14)
2014/C 245/27
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Dyckerhoff Polska sp. z o.o. (Nowiny, Polen) (ved advokat [radca prawny] K. Kowalczyk)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens afgørelse 2013/448/EU af 5. september 2013 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 240, s. 27), annulleres.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.
1.
Første anbringende:
—
Den vedtagne afgørelse er i strid med EU-retten, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 og Kommissionens afgørelse 2010/2/EU af 24. december 2009.
2.
Andet anbringende:
—
Tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, eftersom der er vedtaget en ensartet tværsektoriel korrektionsfaktor for alle sektorer, hvorved der ikke er taget hensyn til den omstændighed, at de sektorer, der må anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, heriblandt sektoren for fremstilling af cement, burde behandles anderledes end de sektorer, som ikke udsættes for en sådan risiko.
Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.
3.
Tredje anbringende:
—
I henhold til artikel 277 TEUF finder artikel 10a, stk. 5, i direktiv 2003/87/EF og artikel 15, stk. 3, i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU, som danner grundlag for vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, ikke anvendelse, i det omfang det er muligt at anvende disse bestemmelser finder anvendelse uden hensyntagen til artikel 10a, stk. 12-18, i direktiv 2003/87/EF, artikel 16 i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU og Kommissionens afgørelse 2010/2/EU, som bekræfter behovet for specifikke foranstaltninger i de sektorer og delsektorer, som anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leakage, og Europa-Kommissionen kunne ikke fastsætte en ensartet tværsektoriel korrektionsfaktor for alle sektorer.
Full & Egal Universal Law Academy