14.7.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 223/41
Sag anlagt den 2. maj 2014 — H-O-T Servicecenter Nürnberg m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-289/14)
2014/C 223/44
Processprog: tysk
Parter
Sagsøgere: H-O-T Servicecenter Nürnberg GmbH (Nürnberg, Tyskland), H-O-T Servicecenter Schmölln GmbH & Co. KG (Schmölln), H O T Servicecenter Allgäu GmbH & Co. KG (Memmingerberg), EB Härtetechnik GmbH & Co. KG (Nürnberg) (ved advokaterne A. Reuter, C. Arhold, N. Wimmer, F. A. Wesche, K. Kindereit, R. Busch, A. Hohler og T. Woltering)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
—
Europa-Kommissionens afgørelse af den 18. december 2013 om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i statsstøttesag SA.33995 (2013/C) (ex 2013/NN) — Støtte til el fra vedvarende energikilder og reduceret EEG-afgift for energiintensive forbrugere, EUT C 37/73 af 7. februar 2014, annulleres.
—
Den foreliggende sag forenes med sagen om Tysklands søgsmål (sag anlagt den 21. marts 2014) for Retten med påstand om, at den anfægtede afgørelse annulleres.
—
Subsidiært gives der adgang til sagsakterne vedrørende det af Tyskland anlagte søgsmål.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført ti anbringender.
1.
Første anbringende: Der foreligger ingen fordel
—
Sagsøgerne har gjort gældende, at den i loven om forrang for vedvarende energi (herefter EEG) fastsatte særlige godtgørelsesordning ikke indebærer nogen fordel for energiintensive hærderivirksomheder og virksomheder i overfladebehandlingsindustrien i almindelighed og for sagsøgerne i særdeleshed.
2.
Andet anbringende: Ingen selektiv fordel
—
Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at den særlige godtgørelsesordning på ingen måde indebærer en selektiv fordel som omhandlet i artikel 107 TEUF for sagsøgerne.
3.
Tredje anbringende: Ingen anvendelse af statsmidler
—
Sagsøgerne har yderligere anført, at den særlige godtgørelsesordning ikke udgør »støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler« som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.
4.
Fjerde anbringende: Ingen fordrejning af konkurrencen
—
Sagsøgerne har gjort gældende, at den særlige godtgørelsesordning ikke fordrejer konkurrencen i Den Europæiske Union.
5.
Femte anbringende: Ingen påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne
—
Sagsøgerne har endvidere anført, at den særlige godtgørelsesordning ikke påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne som omhandlet i artikel 108, stk. 1, TEUF.
6.
Sjette anbringende: Et bortfald eller en væsentlig reduktion af den særlige godtgørelsesordning tilsidesætter sagsøgernes grundlæggende rettigheder
—
Sagsøgerne har anført, at kvalificeringen af den særlige godtgørelsesordning som støtte eller en væsentlig reduktion af den særlige godtgørelsesordning ikke blot ville overskride de af Den Europæiske Unions Domstol tydeligt markerede grænser for artikel 107 TEUF, men det ville ligeledes tilsidesætte det grundlæggende krav om en retfærdig fordeling af byrder. En afskaffelse eller en væsentlig reduktion af den særlige godtgørelsesordning ville derfor også tilsidesætte sagsøgernes grundlæggende rettigheder, herunder navnlig deres rettigheder i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
7.
Syvende anbringende: Den særlige godtgørelsesordning er omfattet af Kommissionens beslutning af 22. maj 2002
—
Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at Kommissionen med sin beslutning af 22. maj 2002 udtrykkeligt har fastslået, at EEG og de heri fastsatte »godtgørelsesordninger« ikke opfylder betingelserne for at udgøre støtte (1). Denne beslutning omfatter ligeledes den særlige godtgørelsesordning.
8.
Ottende anbringende: Åbenbart fejlskøn og utilstrækkelig foreløbig efterprøvelse
—
Sagsøgerne har derudover anført, at Kommissionen ikke har foretaget en tilstrækkelig efterprøvelse af, og derfor heller ikke indset, at undtagelsesordningen for energiintensive forbrugere er begrundet henset til målet, arten og den indre opbygning af EEG 2012 og derfor ikke udgør en selektiv fordel.
9.
Niende anbringende: tilsidesættelse af retten til at blive hørt
—
Sagsøgerne har endvidere anført, at Kommissionen før vedtagelsen af en afgørelse med så alvorlige retsvirkninger i hvert burde have hørt dem.
10.
Tiende anbringende: Utilstrækkelig begrundelse
—
Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at afgørelsen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure er mangelfuldt begrundet på de vigtigste punkter.
(1) Kommissionens skrivelse af 22.5.2002, K(2002) 1887 endelig/statsstøtte NN 27/2000-Tyskland.
Full & Egal Universal Law Academy