11.8.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 261/24
Sag anlagt den 29. april 2014 — Borde og Carbonium mod Kommissionen
(Sag T-314/14)
2014/C 261/46
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Alexandre Borde (Paris, Frankrig) og Carbonium (Paris) (ved advokat A. Herzberg)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
—
Europa-Kommissionens afgørelser af 19. og 20. februar 2014 om ophør af første sagsøgers opgave vedrørende de verdensomspændende GCCA og Intra-ACP GCCA vurderingsprogrammer annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat tre anbringender.
1.
Første anbringende vedrører tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, herunder sagsøgernes ret til at blive hørt og pligten til at begrunde afgørelser.
2.
Andet anbringende vedrører tilsidesættelse af Traktaten om Den Europæiske Union, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, idet sagsøgte har tilsidesat sagsøgernes ret til en retfærdig, rimelig og ikke-vilkårlig behandling og sagsøgernes ret til beskyttelse af deres omdømme.
3.
Tredje anbringende vedrører det forhold, at de anfægtede afgørelser er resultat af sagsøgtes magtfordrejning.
Full & Egal Universal Law Academy