14.7.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 223/61
Sag anlagt den 2. maj 2014 — Vinnolit mod Kommissionen
(Sag T-318/14)
2014/C 223/63
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Vinnolit GmbH & Co. KG (Ismaning, Tyskland) (ved advokat M. Geipel)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Europa-Kommissionens afgørelse af 18. december 2013 i statsstøttesag SA.33 995 (2013/C) (ex 2013/NN) annulleres, for så vidt som den vedrører reduceret EEG-afgift for energiintensive forbrugere.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sine egne og sagsøgerens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.
1.
Første anbringende: Der er ikke tale om statsstøtte som omhandlet i artikel 107 TEUF
—
Sagsøgeren har gjort gældende, at reduktionen af den i loven om forrang for vedvarende energi (herefter »EEG«) fastsatte afgift for energiintensive forbrugere udgør en ændring af en civilretlig udligningsmekanisme. Der ydes ingen begunstigelse under anvendelse af statslige midler eller statsligt kontrollerede midler.
2.
Andet anbringende: Der er under alle omstændigheder ikke tale om ny støtte
—
Sagsøgeren har yderligere gjort gældende, at reduktionen af EEG-afgiften for energiintensive forbrugere ikke udgør ny støtte som omhandlet i artikel 108 TEUF, da finansieringsmekanismen til støtte af vedvarende energi i Forbundsrepublikken Tyskland tidligere af Europa-Kommissionen er blevet kvalificeret som forenelig med statsstøttereglerne og indtil nu ikke er blevet ændret væsentligt.
3.
Tredje anbringende: Tilsidesættelse af grundlæggende rettigheder og af proportionalitetsprincippet
—
Sagsøgeren har herved gjort gældende, at Europa-Kommissionen ikke har udøvet sin skønsbeføjelse eller har udøvet den ukorrekt, da den for det første ikke har taget de væsentlige skadelige virkninger, som indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure medfører for de berørte forbrugere, i betragtning, og for det andet har indledt undersøgelsesproceduren på et tidspunkt, hvor det endnu ikke var nødvendigt.
4.
Fjerde anbringende: Tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning
—
Sagsøgeren har gjort gældende, at Europa-Kommissionen med sin afgørelse har tilsidesat de berørte forbrugeres beskyttelsesværdige berettigede forventning, da finansieringsmekanismen til støtte af vedvarende energi i Forbundsrepublikken Tyskland tidligere af Europa-Kommissionen er blevet kvalificeret som forenelig med statsstøttereglerne og ikke siden da er blevet ændret væsentligt.
5.
Femte anbringende: Overskridelse af beføjelser
—
Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at Europa-Kommissionen med sin afgørelse har overskredet de beføjelser, den er indrømmet, idet den retsstridigt har begrænset den skønsbeføjelse, som Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til primær og sekundær ret har ved udformningen af støtte til vedvarende energi.
Full & Egal Universal Law Academy