25.8.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 282/43
Sag anlagt den 16. juni 2014 — Det Forenede Kongerige mod Europa-Kommissionen
(Sag T-437/14)
2014/C 282/57
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved barrister V. Wakefield og M. Holt, som befuldmægtiget)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Ni punkter (nemlig det ottende, niende og tiende punkt på s. 51 og første til sjette punkt på s. 52) i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 4. april 2014 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under nummer C(2014) 2008) (EUT L 104, s. 43) annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender, som alle vedrører Kommissionens fortolkning af lovbestemt forvaltningskrav 8 (herefter »LFK 8«) i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 (1), Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (2) og Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 (3).
1.
Første anbringende om, at Kommissionen har begået en fejl ved fortolkningen af LFK 8. De tre væsentligste argumenter til støtte for dette anbringende er, at:
—
den lovmæssige beslutning om at undtage artikel 6, 7 og 8 fra LFK 8 må gives virkning,
—
det forhold, at artikel 4 og 5 omfattes af LFK 8, indikerer, at artikel 3 ikke er tilstrækkelig til at fastslå nogen af dets elementer som krydsbestemmelsesforpligtelser, og
—
der er en formålsorienteret logik i EU-lovgivers beslutning om at behandle artikel 4 og 5 anderledes en artikel 6-8.
2.
Andet anbringende om, at Kommissionen ved sin fortolkning af LFK 8 har tilsidesat retssikkerhedsprincippet, som finder anvendelse med særlig styrke, når en foranstaltning medfører økonomiske konsekvenser og/eller pålæggelse af en sanktion, og som kræver at enhver usikkerhed afgøres til landbrugerens fordel.
3.
Tredje anbringende om, at Kommissionen ved sin fortolkning af LFK 8 har tilsidesat principperne om forbud mod forskelsbehandling og om ligebehandling, som kræver at en landbruger, som ikke har overholdt en artikel i forordning 21/2004, som ikke er opregnet i LFK 8, ikke bør behandles på samme vis som en landbruger, der ikke har overholdt en artikel i forordning 21/2004, som er opregnet i LFK 8.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29.9.2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270, 1).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19.1.2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30, s. 16).
(3) Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17.12.2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF (EUT L 5, s. 8).
Full & Egal Universal Law Academy