8.9.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 303/38
Sag anlagt den 12. juni 2014 — Furukawa Electric mod Kommissionen
(Sag T-444/14)
2014/C 303/46
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Furukawa Electric Co. Ltd (Tokyo, Japan) (ved solicitors C. Pouncey, A. Luke og L. Geary)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelsens artikel 1, stk. 9, litra a), annulleres i det omfang, det deri fastslås, at en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53, som Furukawa deltog i, fandt sted i perioden fra den 18. februar 1999 til den 30. september 2001. Subsidiært annulleres afgørelsens artikel 1, stk. 9, litra a), i det omfang, det deri fastslås, at en overtrædelse, som Furukawa, deltog i, begyndte den 18. februar 1999 og/eller, at Furukawas direkte deltagelse i nogen overtrædelse fortsatte efter den 30. september 2001.
—
Afgørelsens artikel 2, litra n), annulleres, og/eller bøden nedsættes væsentligt.
—
Det fastslås, at hvis Retten afsiger dom i det søgsmål, som VISCAS Corporation har anlagt, og derved nedsætter den bøde, der ved afgørelsens artikel 2, litra p), er blevet pålagt for VISCAS Corporations overtrædelser, og som Furukawa er solidarisk ansvarlig for, er Furukawa berettiget til en tilsvarende nedsættelse af det bødebeløb, som selskabet er solidarisk ansvarlig for.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har med dette søgsmål nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse C(2014) 2139 endelig af 2. april 2014 i sag AT.39610 — Højspændingsledninger.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.
1.
Første anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 og/eller forordning nr. 1/2003 (1) ved at fejlkarakterisere den adfærd, der fandt sted i perioden fra den 18. februar 1999 til den 30. september 2001. Sagsøgeren har gjort gældende, at:
—
Kommissionen ikke har godtgjort eksistensen af en overtrædelse, der omfattede sagsøgeren, som beskrevet i den anfægtede afgørelse, for denne periode, og
—
subsidiært, at Kommissionen ikke har godtgjort, at en overtrædelse, som sagsøgeren deltog i, begyndte den 18. februar 1999.
2.
Andet anbringende, hvorved det subsidiært gøres gældende, at Kommissionen ikke har løftet sin bevisbyrde for, at sagsøgeren fortsatte sin deltagelse i nogen overtrædelse efter den 11. juni 2001, eller at sagsøgeren »fortsatte« sin deltagelse via VISCAS Corporation efter den 30. september 2001.
3.
Tredje anbringende, hvorved det subsidiært gøres gældende, at Kommissionen ikke har løftet sin bevisbyrde med hensyn til omfanget af sagsøgerens deltagelse i overtrædelsen.
4.
Fjerde anbringende om, at den bøde, sagsøgeren er blevet pålagt for perioden før den 1. oktober 2001, er forældet.
5.
Femte anbringende, hvorved det subsidiært gøres gældende, at Kommissionen har begået fejl ved beregningen af den bøde, sagsøgeren er blevet pålagt, idet Kommissionen:
—
har anvendt en forkert værdi for omsætningen ved beregningen af den bøde, sagsøgeren er blevet pålagt,
—
har fejlberegnet multiplikationsfaktoren for varighed og
—
har undladt at tage en formildende omstændighed vedrørende sagsøgeren i betragtning.
6.
Sjette anbringende, hvorved Retten opfordres til at lade sagsøgeren drage fordel af enhver bødenedsættelse, som Retten måtte indrømme VISCAS Corporation i ethvert søgsmål anlagt af VISCAS Corporation med påstand om annullation eller ændring af den bøde, selskabet er blevet pålagt ved den anfægtede afgørelse.
7.
Syvende anbringende om, at bøden under alle omstændigheder er åbenlyst uforholdsmæssig, for stor og upassende, og at Retten derfor bør udøve sin fulde prøvelsesret i henhold til artikel 261 TEUF og artikel 31 i forordning nr. 1/2003 og efterprøve bødens størrelse og i den sammenhæng nedsætte denne væsentligt.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i [artikel 101 TEUF] og [artikel 102 TEUF] (EFT 2003 L 1, p. 1).
Full & Egal Universal Law Academy