8.9.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 303/43
Sag anlagt den 18. juni 2014 — AETMD mod Rådet
(Sag T-460/14)
2014/C 303/51
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Association européenne des transformateurs de maïs doux (AETMD) (Paris, Frankrig) (ved advokaterne A. Willems, S. De Knop og J. Charles)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 307/2014 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 875/2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand, efter en interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009, annulleres.
—
Rådet tilpligtes at berigtige gennemførelsesforordning (EU) nr. 875/2013, henset til annullationen af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 307/2014.
—
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.
1.
Med det første anbringende gøres gældende, at institutionerne foretog et åbenbart urigtigt skøn og tilsidesatte artikel 2, stk. 3 og 4, i Rådets forordning nr. 1225/2009 (1) ved at undlade at foretage en behørig vurdering af, hvorvidt River Kwai International Food Industrys hjemmemarkedssalg blev foretaget i normal handel, og hvorvidt hjemmemarkedssalgene derfor burde tjene som grundlag for beregningen af River Kwai International Food Industrys normale værdi.
2.
Med det andet anbringende gøres gældende, at institutionerne tilsidesatte artikel 2, stk. 10, i Rådets forordning nr. 1225/2009 ved at undlade at foretage en rimelig sammenligning mellem River Kwai International Food Industrys eksportpris og normale værdi.
3.
Med det tredje anbringende gøres gældende, at institutionerne tilsidesatte artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning nr. 1225/2009 ved at undlade at foretage en behørig vurdering af den påståede ændring af River Kwai International Food Industrys dumpingmargen og ved at undlade at foretage en behørig vurdering af den varige karakter af en sådan påstået ændring.
4.
Med det fjerde anbringende gøres gældende, at institutionerne tilsidesatte artikel 19, stk. 2, og artikel 20, stk. 2, i Rådets forordning nr. 1225/2009 ved at undlade at give sagsøgeren et meningsfuldt sammendrag af det bevismateriale, ud fra hvilket de agtede at ændre River Kwai International Food Industrys dumpingmargen, og ved at undlade at meddele sagsøgeren de betragtninger, på grundlag af hvilke de agtede at ændre River Kwai International Food Industrys antidumpingtold.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343, s. 51).
Full & Egal Universal Law Academy