25.8.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 282/50
Sag anlagt den 26. juni 2014 — Mdr Inversiones mod Kommissionen
(Sag T-488/14)
2014/C 282/65
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Mdr Inversiones, SL (Madrid, Spanien) (ved advokat M. Linares Gil)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Den anfægtede afgørelse annulleres, i det omfang den kvalificerer samtlige de afgiftsforanstaltninger, der udgør det spanske system for finansiel leasing (SEAF), som ny statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.
—
Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4, der identificerer investorerne i de økonomiske interessegrupper som modtagere af den angivelige støtte og eneste ansvarlige for tilbagebetalingen.
—
Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den anordner tilbagesøgning af den angivelige støtte i åbenbar modstrid med retssikkerhedsprincippet.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-700/13, Bankia mod Kommissionen.
Det gøres navnlig gældende, at der foreligger en fejlagtig kvalificering af hele det spanske system for finansiel leasing (SEAF) og de individuelle foranstaltninger som statsstøtte, en fejl i forbindelse med identificeringen af støttemodtageren og en tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.
Full & Egal Universal Law Academy