20.10.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 372/17
Sag anlagt den 25. juli 2014 — Estland mod Kommissionen
(Sag T-555/14)
2014/C 372/22
Processprog: estisk
Parter
Sagsøger: Republikken Estland (ved N. Grünberg, som befuldmægtiget)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Europa-Kommissionens afgørelse C(2014) 3271 endelig af 14. maj 2014, der vedrører suspension af de mellemliggende betalinger til Estland fra Den Europæiske Fiskerifond (EFF) i forbindelse med det operationelle støtteprogram for perioden 2007-2013, annulleres,
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.
1.
Første anbringende: Kommissionen har anvendt artikel 25, stk. 2, og artikel 89 i forordning nr. 1198/2006 (1) urigtigt.
Kommissionens fortolkning af artikel 25, hvorefter støtte til investeringer alene er berettiget, når de omhandlede tekniske kendetegn ved et fiskerfartøj forbedres ud over en genetablering af fartøjets oprindelige tilstand ved hjælp af disse investeringer, er ikke i overensstemmelse med ordlyden af og formålet og målene med denne bestemmelse. Ordlyden af artikel 25, stk. 2, indrømmer en bred skønsbeføjelse med hensyn til afgørelsen om, hvilke investeringer der kan støttes inden for rammerne af EFF. Eftersom sagsøgeren har overholdt bestemmelserne i artikel 25, stk. 2, er anvendelsen af artikel 89 og suspension af de mellemliggende betalinger til støtte af den første prioriterede akse af det operationelle program ikke korrekt.
2.
Andet anbringende: Kommissionen har tilsidesat artikel 88 i forordning nr. 1198/2006.
Sagsøgeren har foreholdt Kommissionen, at den ikke har truffet en afgørelse om suspension af de mellemliggende betalinger inden for seks måneder fra meddelelsen om afbrydelsen af fristen for disse betalinger. Kommissionen har derved tilsidesat artikel 88 i forordning nr. 1198/2006 og dens egne retningslinjer for afbrydelse af betalingsfristen, suspension af betalingerne og finansielle korrektioner.
3.
Tredje anbringende: Kommissionen har tilsidesat princippet om god forvaltningsskik.
Kommissionen har med vedtagelsen af den anfægtede beslutning tilsidesat princippet om god forvaltningsskik, da den for det første ikke har foretaget en behørig bedømmelse af alle de af sagsøgeren fremlagte oplysninger, og den har ikke taget behørigt hensyn til disse oplysninger, for det andet har den ikke kontrolleret, om alle de forudsætninger, der er lagt vægt ved på ved vedtagelsen af denne afgørelse, var korrekte, for det tredje henregnede den alle investeringer, der blev foretaget med henblik på at bringe udfasede fiskerfartøjer i en bedre tilstand, til de løbende vedligeholdelsesomkostninger, og for det fjerde antog den urigtigt, at disse investeringer ikke havde bidraget til at nå de mål, der er fastsat i artikel 25, stk. 2.
4.
Fjerde anbringende: Kommissionen har tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning
Til trods for det i Kommissionens skrivelser klare og præcise standpunkt, der derfor gav anledning til en berettiget forventning om, at udgifterne til en fornyelse/istandsættelse af en motor kunne falde ind under artikel 25, stk. 2, i forordning nr. 1198/2006, hvis dette ikke indebar en forøgelse af et fiskerfartøjs fiskerikapacitet, bestemte Kommissionen efterfølgende, at sådanne udgifter ikke bidrog til en forbedring af fartøjets tekniske kendetegn, men derimod til genetablering eller bevarelse af dets oprindelige tilstand, og dermed var de ikke støtteberettigede. Sagsøgeren havde ikke haft kendskab til denne tilgang. Den kan ikke udledes af artikel 25 i forordning nr. 1198/2006 og heller ikke af Kommissionens skrivelse til besvarelse af et spørgsmål herom fra sagsøgeren.
5.
Femte anbringende: Kommissionen har tilsidesat retssikkerhedsprincippet.
Den omstændighed, at Kommissionen først har vedtaget den endelige afgørelse om suspension af en anmodet mellemliggende betaling mere end tre år efter afbrydelsen af fristen for den første anmodning om en mellemliggende betaling og dermed ikke har overholdt den seksmåneders frist, der er fastsat i artikel 88, stk. 1, i forordning nr. 1198/2006, er en klar tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet. Modtagerne af støtte fra EFF kunne ikke forudse en sådan adfærd fra Kommissionens side.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27.7.2006 om Den Europæiske Fiskerifond (EUT L 223 , s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy