6.10.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 351/16
Appel iværksat den 28. juli 2014 af Victor Navarro til prøvelse af Personalerettens dom af 21. maj 2014 i sag F-46/13, Navarro mod Kommissionen
(Sag T-556/14 P)
2014/C 351/20
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Victor Navarro (Sterrebeek, Belgien) (ved advokaterne S. Rodrigues og A. Blot)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellantens påstande
—
Personalerettens dom af 21. maj 2014 i sag F-46/13 ophæves.
—
Følgelig gives appellanten medhold i hans påstande for førsteinstansen:
—
Annullation af Europa-Kommissionens afgørelse, i dens egenskab af ansættelsesmyndighed, af 4. oktober 2012 om ikke at ansætte appellanten som kontraktansat til varetagelse af hjælpefunktioner i ansættelsesgruppe II.
—
Om fornødent annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 7. februar 2013 om afslag på den klage, som appellanten indgav den 19. oktober 2012.
—
Erstatning af appellantens økonomiske tab.
—
Tilkendelse af et beløb, der efter ret og billighed foreløbigt er fastsat til 50 000 EUR for lidt ikke-økonomisk tab.
—
Appelindstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostningerne i appelsagen.
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremført tre anbringender.
1.
Det første anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af grænserne for Personalerettens prøvelsesret, for så vidt som denne har erstattet administrationens bedømmelse med sin egen.
2.
Det andet anbringende er, at der er sket en retlig fejl, for så vidt som Personaleretten med urette fandt, at erhvervserfaring ifølge artikel 3, stk. 2, i bilag IV til de almindelige gennemførelsesbestemmelser af 2. marts 2011 (1) skal være behørigt begrundet og have sammenhæng med et af Kommissionens aktivitetsområder.
3.
Det tredje anbringende er, at der er sket forkert gengivelse af de faktiske omstændigheder i den foreliggende sag, idet Personaleretten i den anfægtede dom har lagt til grund, at appellanten ikke havde fremlagt en beskrivelse af de opgaver, der var udført for Continental Airlines Inc. og at han følgelig ikke havde godtgjort, at hans erhvervserfaring var »relevant« i forhold til arbejdet som sekretær.
(1) Almindelige gennemførelsesbestemmelser af 2.3.2011 til artikel 79, stk. 2, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, som gælder for de af Kommissionen ansatte kontraktansatte i henhold til artikel 3a og 3b i nævnte ansættelsesvilkår, offentliggjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 33-2011.
Full & Egal Universal Law Academy