29.9.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 339/27
Sag anlagt den 29. juli 2014 — Inditex mod KHIM — Ansell (ZARA)
(Sag T-584/14)
2014/C 339/32
Stævningen er affattet på spansk
Parter
Sagsøger: Industria de Diseño Textil, SA (Inditex) (Arteixo, Spanien) (ved advokat C. Duch)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
De andre parter i sagen for appelkammeret: Zainab Ansell og Roger Ansell (Moshi, Tanzania)
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 19. maj 2014 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1118/2013-2) annulleres, i det omfang den stadfæster fortabelsen på grund af manglende brug af EF-varemærke nr. 1 12 755»ZARA« for følgende tjenesteydelser i klasse 39: »transport og distribution af produkter, især inden for beklædning og fodtøj samt tilbehør, parfumerivarer og kosmetiske præparater«, eftersom appelkammeret har tilsidesat artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009, idet det begik følgende fejl:
—
Appelkammeret begik en retlig fejl, da det fandt, at Inditex’s franchisetagere er enheder, der indgår i selskabets interne organisation, selv om der reelt er tale om enheder, der er retligt uafhængige af Inditex.
—
Appelkammeret begik en fejl i bevisvurderingen, eftersom det foreholdt klageren, at der manglede beviser for omsætningen ved udbydelsen af transporttjenesterne med henblik på at bevise den eksterne brug af varemærket, selv om disse beviser blev fremlagt i sagen.
—
Harmoniseringskontoret og i givet fald intervenienten tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det registrerede EF-varemærke, som begæringen om fortabelse vedrører: Ordmærket »ZARA« for tjenesteydelser i klasse 39 og 42 — EF-varemærke nr. 1 12 755
Indehaver af EF-varemærket: Industria de Diseño Textil, SA
Indgiveren af begæringen om fortabelse af EF-varemærket: Zainab Ansell og Roger Ansell
Annullationsafdelingens afgørelse: Begæringen om fortabelse taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 51, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009.
Full & Egal Universal Law Academy