10.11.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 395/56
Sag anlagt den 11. september 2014 — Republikken Letland mod Europa-Kommissionen
(Sag T-661/14)
2014/C 395/69
Processprog: lettisk
Parter
Sagsøger: Republikken Letland (ved Inguss Kalniņš og Dace Pelše)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens gennemførelsesafgørelse K(2014)4479 (1) af 9. juni 2014 annulleres, i det omfang den berører Republikken Letland og udelukker EU-finansiering af udgifter svarende til et beløb på 7 39 393,95 EUR, der er afholdt i regnskabsårene 2009-2012 af det i Letland godkendte betalingsorgan, i forbindelse med fastlæggelsen af kravene til krydsoverensstemmelse.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale Republikken Letlands omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1.
Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen foretog en fejl ved fortolkningen af artikel 5, stk. 1, i forordning nr. 1782/2003 (2) og artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 73/2009 (3), idet:
—
det kan udledes af artikel 5 i forordning nr. 1782/2003 og af Domstolens praksis, at medlemsstaterne, idet de tager hensyn til de pågældende områders særlige karakteristika, har en skønsmargen med henblik på at fastsætte kravene vedrørende betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand
—
de problemer, der er nævnt i bilaget til forordning nr. 1782/2003, kan løses ved at undersøge hvert enkelt af problemerne og ved at foreskrive de regler i den nævnte forordning, der er de mest passende (effektive) på grundlag af den nationale kontekst
—
der tages hensyn til proportionalitetsprincippet, dvs. hvis indførelsen af et krav kun berører de små landbrugsbedrifter og derved skaber administrative og omkostningsmæssige byrder, der er væsentligt større end fordelene, kan medlemsstaterne indføre væsentlige krav, forudsat at disse gør det muligt at opnå formålene i forordning nr. 1782/2003
—
Kommissionen ikke fokuserede konsekvent på den bindende og væsentlige karakter af kravene i bilag III til forordning nr. 1782/2003. Endvidere er princippet om beskyttelse af den berettigede forventning blevet tilsidesat, henset til, at Kommissionen først handlede i efteråret 2009.
2.
Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen anvendte forordning nr. 1290/2005 (4) og retningslinjer nr. VI/5330/97 (Retningslinjer for beregning af de finansielle følger ved udarbejdelsen af beslutningen om regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen) fejlagtigt, da den beregnede den finansielle korrektion for Letland, idet:
—
Kommissionen ikke anvendte proportionalitetsprincippet, for så vidt som den ikke angav risikoen for fondene og ikke tog hensyn til de beregninger, der var fremlagt af Republikken Letland, på grundlag af hvilke risikoen var mindre
—
Kommissionen tilsidesatte retningslinjerne i henhold til hvilke det faste kriterium for korrektionen alene skal finde anvendelse, når tabene ikke kan beregnes ud fra de foreliggende oplysninger, selv om Republikken Letland fremsendte præcise oplysninger til Kommissionen, på grundlag af hvilke det var muligt at beregne fondenes risici.
(1) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/458/EU af 9.7.2014 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 205, s. 62).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29.9.2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (EUT L 270, s. 1).
(3) Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19.1.2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30, s. 16).
(4) Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21.6.2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy