10.11.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 395/58
Sag anlagt den 12. september 2014 — Slovenien mod Kommissionen
(Sag T-667/14)
2014/C 395/71
Processprog: slovensk
Parter
Sagsøger: Republikken Slovenien (ved statsadvokat L. Bembič)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/458/EU af 9. juli 2014 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under nummer C(2014) 4479) (EUT L 205, s. 62) annulleres, for så vidt som den udelukker visse udgifter afholdt af Republikken Slovenien, og nærmere bestemt som følge af:
—
Svaghederne i kontrollen af, om små parceller overholder definitionen af landbrugsparceller, hvorefter der er anvendt en standardkorrektion på 5 % på de direkte betalinger for et beløb på 1 15 956,46 EUR for regnskabsåret 2011 og 1 31 260,23 EUR for regnskabsåret 2012.
—
en manglende ekstrapolering af kontrolresultater i tilfælde af forskel på under 3 %, hvorefter der er anvendt en punktvis korrektion på de direkte betalinger for et beløb på 1 771,90 EUR for regnskabsåret 2010, 6 376,67 EUR for regnskabsåret 2011 og 6 506,76 EUR for regnskabsåret 2012.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1.
Det første anbringende om et åbenbart urigtigt skøn, begrundelsesmangel ved afgørelsen og tilsidesættelse af legalitetsprincippet hvad angår Kommissionens konklusioner vedrørende svaghederne i kontrollen af små parceller og hvad angår definitionen af landbrugsparceller.
Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen med urette konkluderede, at den slovenske ordning gav landbrugerne mulighed for i arealdeklarationen at medtage lange og smalle græsarealer, som hovedsageligt var omgivet af agerjord, med den konsekvens, at en bedrifts landbrugsarealers overflade, som det fremgår af graferne, [grafične enote rabe zemljišča kmetijskega gospodarstva (GERK)] bliver støtteberettiget, hvilket medfører anomalier i opmålinger og dermed i godkendelsen af parceller, som ikke opfylder den minimumsoverflade, som et landbrugsareal skal opfylde i henhold til artikel 14, stk. 4, i forordning nr. 796/2007 (1) eller i henhold til artikel 13, stk. 9, i forordning nr. 1122/2009 (2).
2.
Det andet anbringende om en manglende begrundelse af afgørelsen og tilsidesættelse af legalitetsprincippet hvad angår Kommissionens konklusioner om tilsidesættelse af forpligtelsen til ekstrapolering.
Det er sagsøgerens opfattelse, at Kommissionen med urette fastslog, at landbrugsarealer, som i Republikken Slovenien er blevet udvalgt til kontrol, kun er udvalgt vilkårligt og kun inden for 50 %, at metoden til udvælgelse af GERK ikke gav mulighed for at opnå det repræsentative udvalg og heller ikke den troværdighed, der kræves i henhold til forordning nr. 1122/2009, og endelig, at forpligtelsen til ekstrapolering i medfør af 44. betragtning til denne forordning er blevet tilsidesat.
(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21.4.2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og (EF) nr. 73/2009, og for krydsoverensstemmelse som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 (EUT L 141, s. 18).
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30.11.2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger for direkte støtte til landbrugerne, som er omhandlet i nævnte forordning, og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmelse inden for rammerne af støtteordningen for vin (EUT L 316, s. 65).
Full & Egal Universal Law Academy