17.11.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 409/56
Sag anlagt den 22. september 2014 — EREF mod Kommissionen
(Sag T-694/14)
2014/C 409/77
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: European Renewable Energies Federation (EREF) (Bruxelles, Belgien) (ved advokat U. Prall)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Bestemmelserne i Kommissionens meddelelse af 28. juni 2014 — Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (EUT C 200, s. 1) vedrørende vurdering af forenelighed i henhold til traktatens artikel 107, stk. 3, litra c), i kapitel 3.3.2. om udformning af støtteordninger for vedvarende energikilder med overskriften »Driftsstøtte til energi fra vedvarende kilder« annulleres.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder sagsøgerens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.
1.
Første anbringende om manglende kompetence.
—
Kommissionen havde ikke kompetence til at vedtage retningslinjerne, da EU-lovgiver har begrænset kompetence inden for energiområdet. I henhold til artikel 194 TEUF kan medlemsstaterne ikke pålægges teknologineutrale støtteordninger for vedvarende energi, da disse påvirker medlemsstaternes suveræne energirettigheder. Europa-Kommissionen er ikke EU-lovgiver og kan ikke anvende retningslinjer til at vedtage »kvasilovgivning« med det formål at afvige fra bestemmelserne i den afledte EU-ret, f.eks. direktivet om vedvarende energikilder, direktiv 2009/29/EF.
2.
Andet anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten.
—
Kommissionen tilsidesatte begrundelsespligten og derved en væsentlig formforskrift ved vedtagelsen af retningslinjerne. Der foreligger hverken i retningslinjerne selv eller i konsekvensundersøgelsen tilstrækkelig begrundelse for det politiske valg om at kræve af alle medlemsstaterne, at de principielt skal indføre en teknologineutral udbudsprocedure til støtte for vedvarende energi.
3.
Tredje anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.
—
Kommissionen har endvidere med retningslinjerne tilsidesat proportionalitetsprincippet, idet retningslinjerne foreslår foranstaltninger, der ikke er egnede til at opnå det erklærede formål om at fremme EU’s mål for vedvarende energi samtidig med, at forvridende virkninger begrænses. Disse foranstaltninger er heller ikke forholdsmæssige, mens de skaber uforholdsmæssige byrder for både medlemsstaterne, som næsten alle vil være nødt til at ændre deres støtteordninger for vedvarende energi, og for individer, som vil være nødt til at påtage sig yderligere administrative byrder på grund af deltagelsen i udbudsproceduren.
4.
Fjerde anbringende om magtmisbrug.
—
Retningslinjerne udgør et magtmisbrug fra Kommissionens side. Det forekommer, at Kommissionen ved retningslinjerne har forsøgt at lovgive på områder, hvor EU-lovgiver ikke har kompetence, og at foranstaltninger, der implicit tilsigter en harmonisering af støtten til vedvarende energi i EU, angiveligt har til formål at sikre visse statsstøtteforanstaltningers forenelighed med det indre marked.
Full & Egal Universal Law Academy