15.12.2014
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 448/28
Sag anlagt den 19. september 2014 — European Dynamics Luxembourg og Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen
(Sag T-698/14)
(2014/C 448/37)
Processprog: græsk
Parter
Sagsøgere: European Dynamics Luxembourg SA (Ettelbrück, Luxembourg) og Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved advokat V. Christianos)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
—
Kommissionens afgørelse DIGIT/R/3/MB/pt 2431467 (2014) af 11. juli 2014, hvorved Kommissionen som led i det pågældende udbud hvad angår delaftale 1 placerede sagsøgernes bud på fjerdepladsen, annulleres.
—
Kommissionens afgørelse DIGIT/R/3/MB/pt 2703722 (2014) af 31. juli 2014, hvorved Kommissionen som led i det pågældende udbud hvad angår delaftale 2 udelukkede sagsøgernes bud, annulleres.
—
Kommissionens afgørelse DIGIT/R/3/MB/pt 2711165 (2014) af 31. juli 2014, hvorved Kommissionen som led i det pågældende udbud hvad angår delaftale 3 placerede sagsøgernes bud på tredjepladsen, annulleres.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgerne erstatning for, at de mistede muligheden for at blive placeret på førstepladsen inden for rammeaftalens tre delaftaler. Dette tab vurderes til 8 00 000 EUR for delaftale 1, 4 00 000 EUR for delaftale 2 og 2 00 000 EUR for delaftale 3, tillagt renter fra dagen for domsafsigelsen.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgerne har gjort gældende, at de anfægtede afgørelser, hvorved Kommissionen har afvist deres bud som led i det offentlige udbud DIGIT/R2/PO/2013/029 — ESP DESIS III for tre forskellige bygge- og anlægsarbejder (delaftaler), skal annulleres i henhold til artikel 263 TEUF som følge af en tilsidesættelse af EU-retten og navnlig af følgende tre grunde:
1.
For det første har Kommissionen tilsidesat begrundelsespligten, eftersom den har givet en utilstrækkelig begrundelse hvad angår sagsøgernes tekniske bud.
2.
For det andet har Kommissionen tilsidesat finansforordningen og gennemførelsesforordningen hertil og udbudsdokumenterne hvad angår spørgsmålet om unormalt lave bud.
3.
For det tredje har Kommissionen tilsidesat princippet om fri konkurrence, eftersom den har fastsat bindende betingelser for så vidt angår afgivelsen af finansielle bud og ikke har tilladt tilbudsgiverne frit at udforme deres bud, således at det økonomisk mest fordelagtige bud kunne vælges.
Full & Egal Universal Law Academy