9.2.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 46/57
Appel iværksat den 5. december 2014 af Eric Vanhalewyn til prøvelse af Personalerettens dom af 25. september 2014 i sag F-101/13, Osorio m.fl. mod EEAS
(Sag T-792/14 P)
(2015/C 046/73)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Eric Vanhalewyn (Grand Baie, Mauritius) (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)
Den anden part i appelsagen: Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EEAS)
Appellantens påstande
—
Dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Tredje Afdeling) den 25. september 2014 i sag F-87/12 (Osorio mod EEAS) ophæves.
—
Der træffes en ny afgørelse med følgende indhold:
—
Den anfægtede afgørelse annulleres.
—
EU-Udenrigstjenesten tilpligtes at betale sagens omkostninger i begge instanser.
Anbringender og væsentligste argumenter
Det fremgår af stævningen, at appellanten har nedlagt påstand om ophævelse af dom afsagt af Personaleretten (Tredje Afdeling) den 25. september 2014 i sag F-101/13, Osorio m.fl. mod EEAS.
Til støtte for appellen har appellanten anført tre anbringender.
1.
Det første anbringende vedrører en retlig fejl, idet Personaleretten fastslog dels, at EEAS’ undladelse af at vedtage almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 10, i bilag X til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«) var berettiget på grund af den omstændighed, at EEAS endnu, for så vidt angår anvendelsen af denne bestemmelse, befandt sig i en tilpasningsperiode, dels, at tilsidesættelsen af forpligtelsen til at vedtage almindelige gennemførelsesbestemmelser kun med føje kan påberåbes af appellanten, såfremt denne godtgør, at ansættelsesmyndigheden har anvendt denne bestemmelse vilkårligt.
2.
Det andet anbringende vedrører en retlig fejl, som Personaleretten begik, idet den fandt, at EEAS’ begrundelse af den anfægtede afgørelse var lovlig, selv om de grunde, der havde bragt ansættelsesmyndigheden til at tilsidesætte personaleudvalgets negative udtalelse, ikke fremgik.
3.
Det tredje anbringende vedrører en retlig fejl, som Personaleretten begik, idet denne fandt, at ansættelsesmyndigheden, da der ikke forelå nogen almindelige gennemførelsesbestemmelser, kunne tage hensyn til andre parametre end dem, der er fastsat i vedtægten, med henblik på at måle omfanget af vanskelighederne i forbindelse med levevilkårene på tjenestesteder uden for Den Europæiske Union.
Full & Egal Universal Law Academy