9.2.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 46/60
Sag anlagt den 12. december 2014 — BPC Lux 2 m.fl. mod Kommissionen
(Sag T-812/14)
(2015/C 046/78)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: BPC Lux 2 Sàrl (Senningerberg, Luxembourg), BPC UKI LP (George Town, Caymanøerne), Bennett Offshore Restructuring Fund, Inc. (George Town, Caymanøerne), Bennett Restructuring Fund LP (Wilmington, De Forenede Stater), Queen Street Fund Ltd (George Town, Caymanøerne), BTG Pactual Global Emerging Markets and Macro Master Fund LP (George Town, Caymanøerne), BTG Pactual Absolute Return II Master Fund LP (George Town, Caymanøerne), CSS LLC (Chicago, De Forenede Stater), Beltway Strategic Opportunities Fund LP (George Town, Caymanøerne), EJF Debt Opportunities Master Fund LP (George Town, Caymanøerne), EJF DO Fund (Cayman) LP (George Town, Caymanøerne), TP Lux HoldCo (Luxembourg, Luxembourg), VR Global Partners LP (George Town, Caymanøerne), Absalon II Ltd (Dublin, Irland), CenturyLink, Inc. Defined Benefit Master Trust (Denver, De Forenede Stater), City of New York Group Trust (New York, De Forenede Stater), Dignity Health (San Francisco, De Forenede Stater), GoldenTree Asset Management Lux Sàrl (Luxembourg, Luxembourg), GoldenTree High Yield Value Fund Offshore 110 Two Ltd (Dublin, Irland) og San Bernardino County Employees Retirement Association (San Bernardino, De Forenede Stater) (ved solicitors J. Webber og M. Steenson og advokat P. Fajardo)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
—
Kommissionens beslutning af 3. august 2014 om ikke i proceduren SA.39250 at rejse indsigelse mod den foranstaltning, som Portugal har anmeldt vedrørende omstruktureringen af Banco Espirito Sancto S.A. (BES), annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat to anbringender.
1.
Første anbringende om, at Kommissionen har begået retlige og processuelle fejl og anlagt et urigtigt skøn, idet den åbenlyst har undladt at foretage en korrekt vurdering af kontrafaktiske forhold, særlig med hensyn til tilgængeligheden af privat kapital til at deltage i omstruktureringen af BES.
—
Kommissionen har tilsidesat talrige forpligtelser i henhold til Bankmeddelelsen, idet den har undladt overhovedet at vurdere, eller alternativt har undladt at give en begrundelse for, hvorfor: a) støtten var begrænset til det nødvendige minimum, b) privat kapital var blevet anvendt så vidt muligt, c) en undtagelse til kravet om, at indehavere af efterstillet gæld bidrager fuldt ud, fandt anvendelse på grundlag af indvirkning på den finansielle stabilitet og uforholdsmæssighed, og d) princippet om, at ingen kreditorer må stilles ringere, var blevet overholdt.
—
Kommissionen undlod at undersøge kontrafaktiske forhold og antog derfor faktisk ukorrekt, at det eneste alternativ til de anmeldte foranstaltninger var en likvidation af BES. Kommissionen undlod at tage beviser for, at ny privat kapital var tilgængelig og kunne have formindsket den statsstøtte, som krævedes ved den anmeldte foranstaltning, i betragtning.
—
Kommissionen var under en forpligtelse til at indlede den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF. Kommissionen har ved at undlade at gøre dette tilsidesat sagsøgernes processuelle rettigheder i henhold til denne bestemmelse.
2.
Andet anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat sagsøgernes processuelle rettigheder ved at undlade at indlede den formelle undersøgelsesprocedure.
—
Anmeldelsen gav objektivt set anledning til væsentlige vanskeligheder ved såvel bedømmelsen af de faktiske forhold som den retlige bedømmelse.
—
Kommissionens foreløbige vurdering, som blev foretaget i løbet af én søndag, kan ikke have været fuldstændig og tilstrækkelig henset til betydningen af og vanskelighederne forbundet med undersøgelsens genstand.
—
Kommissionen havde grund til at tro, at de oplysninger, den var i besiddelse af, kunne være upålidelige eller som minimum skulle kontrolleres, før de kunne lægges til grund.
—
Kommissionen undlod at tage Bankmeddelelsens punkt 50-53, som etablerer en rednings- og omstruktureringsproces i to stadier for krisesituationer, som den BES står i, i betragtning.
—
Kommissionen havde en forpligtelse til at indlede en formel undersøgelse. Kommissionens undladelse af at gøre dette fratog sagsøgerne som interesserede parter enhver mulighed for at deltage i proceduren, hvilket tilsidesatte deres retmæssige processuelle rettigheder i henhold til artikel 108, stk. 2.
Full & Egal Universal Law Academy