23.3.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 96/21
Sag anlagt den 24. december 2014 — Deutsche Telekom mod Kommissionen
(Sag T-827/14)
(2015/C 096/27)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Deutsche Telekom AG (Bonn, Tyskland) (ved advokaterne K. Apel og D. Schroeder)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens afgørelse C(2014) 7465 final af 15. oktober 2014 i sag AT.39523 — Slovak Telekom, som berigtiget ved Kommissionens afgørelse C(2014) 10119 final af 16. december 2014, annulleres helt eller delvist i det omfang, den vedrører sagsøgeren.
—
Subsidiært ophæves eller nedsættes den bøde, som sagsøgeren er pålagt.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.
1.
Første anbringende: Der foreligger en åbenbar fejl ved bedømmelsen af de faktiske omstændigheder og en retlig fejl samt en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til at blive hørt ved konstateringen af misbrug
—
Sagsøgeren har anført, at Kommissionen ikke på en forskriftsmæssig måde har fastslået, at der forelå en leveringsnægtelse, eftersom den ikke har efterprøvet, om de relevante forudgående input var uomgængeligt nødvendige.
—
Sagsøgeren har yderligere gjort gældende, at Kommissionen ikke har hørt sagsøgeren med hensyn til de faktiske omstændigheder og metoder, som den anvendte for at fastslå et prispres for den berørte virksomhed.
—
Sagsøgeren har endvidere anført, at Kommissionen anvendte en forkert metode ved prispresset, ligesom den beregnede de gennemsnitlige marginale omkostninger på langt sigt forkert.
2.
Andet anbringende: Der foreligger en åbenbar fejl ved bedømmelsen af de faktiske omstændigheder og en retlig fejl ved fastlæggelsen af overtrædelsens varighed
—
Sagsøgeren har herved gjort gældende, at Kommissionen ikke burde have anset overtrædelsen for at begynde allerede med offentliggørelsen af standardtilbuddet, og den burde under alle omstændigheder ikke have ladet 2005 indgå i overtrædelsesperioden.
3.
Tredje anbringende: Der foreligger en åbenbar fejl ved bedømmelsen af de faktiske omstændigheder og en retlig fejl i forbindelse med, at sagsøgeren blev holdt ansvarlig for overtrædelsen, eftersom Kommissionen ikke har ført bevis for, at sagsøgeren faktisk har udøvet en bestemmende indflydelse på den berørte virksomhed
—
Sagsøgeren har gjort gældende, at Kommissionen ikke burde have holdt sagsøgeren ansvarlig for den berørte virksomheds konkurrencebegrænsende adfærd, eftersom sagsøgeren og denne virksomhed ikke udgjorde en økonomisk enhed.
—
Kommissionen har navnlig ikke bevist, at sagsøgeren faktisk har udøvet en bestemmende indflydelse på den berørte virksomhed. Hertil kommer, at sagsøgeren ikke var bekendt med den berørte virksomheds angivelige misbrug.
—
Sagsøgeren har endvidere anført, at Kommissionen ved forsøget på at føre bevis for en faktisk udøvelse af en bestemmende indflydelse navnlig har tilsidesat uskyldsformodningen ved fortolkningen af de faktiske omstændigheder.
—
Sagsøgeren har endelig bl.a. gjort gældende, at Kommissionen ikke har ført bevis for, at den angivelige udøvelse af en bestemmende indflydelse var væsentlig.
4.
Fjerde anbringende: Der foreligger en retlig fejl, idet sagsøgeren er pålagt en selvstændig og særskilt bøde
—
Det er Kommissionens opfattelse, at den berørte virksomhed og sagsøgeren var del af en og samme virksomhed gennem hele overtrædelsesperioden og på tidspunktet for bødefastsættelsen, men også allerede på tidspunktet for den af sagsøgeren begåede overtrædelse, der blev taget i betragtning for at fastslå, at der forelå et gentagen overtrædelse, og som Kommissionen pålagde sanktioner for i 2003. Kommissionen burde derfor ikke have fastsat en selvstændig og særskilt bøde for sagsøgeren, idet princippet om individuelle straffe og sanktioner kun vedrører virksomheden som sådan og ikke juridiske personer, der er en del af virksomheden.
5.
Femte anbringende: Der foreligger en åbenbar fejl ved bedømmelsen af de faktiske omstændigheder og en retlig fejl ved fastsættelsen af bødens størrelse
—
Sagsøgeren har herved gjort gældende, at Kommissionen ved beregningen af grundbeløbet ikke burde have taget udgangspunkt i den berørte virksomheds omsætning med de berørte varer i 2010, men burde have anvendt den gennemsnitlige årsomsætning i 2005-2010.
—
Kommissionen burde endvidere under ingen omstændigheder have ladet 2005 indgå, da den tog overtrædelsens varighed i betragtning.
Full & Egal Universal Law Academy