29.8.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 314/4
Domstolens dom (Store Afdeling) af 21. juni 2016 — New Valmar BVBA mod Global Pharmacies Partner Health Srl (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van Koophandel te Gent — Belgien)
(Sag C-15/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - varernes frie bevægelighed - forbud mod foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative udførselsrestriktioner - artikel 35 TEUF - virksomhed etableret i det nederlandske sprogområde i Kongeriget Belgien - lovgivning, hvorefter fakturaer skal affattes på nederlandsk, idet de ellers er absolut ugyldige - repræsentationsaftale af grænseoverskridende karakter - restriktion - begrundelse - manglende forholdsmæssighed))
(2016/C 314/05)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank van Koophandel te Gent
Parter i hovedsagen
Sagsøger: New Valmar BVBA
Sagsøgt: Global Pharmacies Partner Health Srl
Konklusion
Artikel 35 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning i en delstatsenhed i en medlemsstat såsom det flamske fællesskab i Kongeriget Belgien, som pålægger enhver virksomhed, der har sit driftssted på denne delstatsenheds område, at affatte samtlige angivelser på fakturaer vedrørende grænseoverskridende transaktioner udelukkende på det officielle sprog i denne delstatsenhed, idet retten ellers ex officio erklærer disse fakturaer ugyldige.
(1) EUT C 118 af 13.4.2015.
Full & Egal Universal Law Academy