14.11.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 419/12
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. september 2016 — María Elena Pérez López mod Servicio Madrileño de Salud (Comunidad de Madrid) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado Contencioso-Administrativo no 4 de Madrid — Spanien)
(Sag C-16/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - § 3 og § 5 - flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter inden for den offentlige sundhedssektor - foranstaltninger med henblik på at undgå misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter - sanktioner - omkvalificering af et arbejdsforhold - ret til en godtgørelse))
(2016/C 419/14)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado Contencioso-Administrativo no 4 de Madrid
Parter i hovedsagen
Sagsøger: María Elena Pérez López
Sagsøgt: Servicio Madrileño de Salud (Comunidad de Madrid)
Konklusion
1)
§ 5, stk. 1, litra a), i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, indgået den 18. marts 1999, som findes i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede anvendes af myndighederne i den berørte medlemsstat på en sådan måde, at:
—
fornyelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter inden for den offentlige sundhedssektor anses for at være berettiget på grundlag af »objektive omstændigheder« i nævnte bestemmelses forstand med den begrundelse, at disse kontrakter er støttet på lovregler, der tillader fornyelsen af sådanne kontrakter for at sikre leveringen af bestemte tjenesteydelser af midlertidig, konjunkturbestemt eller ekstraordinær art, selv om de nævnte behov reelt er faste og varige
—
der ikke foreligger nogen pligt for den kompetente forvaltningsmyndighed til at oprette strukturelle stillinger for at bringe ansættelsen af vedtægtsmæssigt hjælpepersonale til ophør, og at det er tilladt for forvaltningsmyndigheden at besætte de oprettede strukturelle stillinger med »midlertidigt« personale, således at jobusikkerheden for arbejdstagerne bibeholdes, selv om der i den omhandlede medlemsstat er en strukturbetinget mangel på faste stillinger for personalet inden for denne sektor.
2)
§ 5 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som findes i bilaget til direktiv 1999/70, skal fortolkes således, at den i princippet ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter kontraktforholdet ophører på den dato, der er fastsat i den tidsbegrænsede kontrakt, og der foretages en opgørelse af alle tilgodehavender uden hensyntagen til en eventuel ny udnævnelse, forudsat at denne lovgivning ikke skader formålet og den effektive virkning af denne rammeaftale, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
3)
Den Europæiske Unions Domstol har ikke kompetence til at besvare det fjerde præjudicielle spørgsmål, som Juzgado de lo Contencioso-Administrativo no 4 de Madrid (forvaltningsdomstol nr. 4 i Madrid, Spanien) har forelagt.
(1) EUT C 96 af 23.3.2015.
Full & Egal Universal Law Academy