12.9.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 335/10
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 14. juli 2016 — Verband Sozialer Wettbewerb eV mod Innova Vital GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht München I — Tyskland)
(Sag C-19/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - forordning (EF) nr. 1924/2006 - ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer - artikel 1, stk. 2 - anvendelsesområde - fødevarer, der leveres i den foreliggende form til den endelige forbruger - anprisninger i en kommerciel meddelelse, der udelukkende er rettet til fagpersoner på sundhedsområdet))
(2016/C 335/13)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landgericht München I
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Verband Sozialer Wettbewerb eV
Sagsøgt: Innova Vital GmbH
Konklusion
Artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1047/2012 af 8. november 2012, skal fortolkes således, at ernærings- og sundhedsanprisninger i en kommerciel meddelelse vedrørende en fødevare, der skal leveres i den foreliggende form til den endelige forbruger, henhører under denne forordnings anvendelsesområde, når denne meddelelse ikke er rettet til den endelige forbruger, men udelukkende til fagpersoner på sundhedsområdet.
(1) EUT C 127 af 20.4.2015.
Full & Egal Universal Law Academy