19.12.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 475/3
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 20. oktober 2016 — Josef Plöckl mod Finanzamt Schrobenhausen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht München — Tyskland)
(Sag C-24/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - afgifter - merværdiafgift - sjette direktiv - artikel 28c, punkt A, litra a) og d) - overførsel af varer inden for Den Europæiske Union - ret til fritagelse - manglende overholdelse af en forpligtelse til at angive et momsregistreringsnummer tildelt af bestemmelsesmedlemsstaten - ingen konkrete holdepunkter for at antage, at der foreligger afgiftssvig - afslag på at indrømme fritagelsen - spørgsmålet, om afslaget er tilladt))
(2016/C 475/04)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht München
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Josef Plöckl
Sagsøgt: Finanzamt Schrobenhausen
Konklusion
Artikel 22, stk. 8, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2005/92/EF af 12. december 2005, som affattet ved sjette direktivs artikel 28h, og sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a), første afsnit, og litra d), skal fortolkes således, at de er til hinder for, at oprindelsesmedlemsstatens skattemyndigheder giver afslag på at indrømme en fritagelse for merværdiafgift for en overførsel inden for Fællesskabet med den begrundelse, at den afgiftspligtige person ikke har angivet et registreringsnummer for denne afgift tildelt af bestemmelsesmedlemsstaten, når der ikke foreligger konkrete holdepunkter for at antage, at der foreligger svig, genstanden er overført til en anden medlemsstat, og de øvrige betingelser for fritagelsen også er opfyldt.
(1) EUT C 138 af 27.4.2015.
Full & Egal Universal Law Academy