8.8.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 287/8
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 2. juni 2016 — Pippo Pizzo mod CRGT Srl (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Giustizia amministrativa per la Regione siciliana — Italien)
(Sag C-27/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - offentlige kontrakter - direktiv 2004/18/EF - deltagelse i et udbud - mulighed for at basere sig på andre virksomheders formåen til at opfylde de nødvendige betingelser - manglende betaling af et gebyr, der ikke er udtrykkeligt fastsat - udelukkelse fra udbuddet uden mulighed for at berigtige denne undladelse))
(2016/C 287/10)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Consiglio di Giustizia amministrativa per la Regione siciliana
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Pippo Pizzo
Sagsøgt: CRGT Srl
Procesdeltagere: Autorità Portuale di Messina, Messina Sud Srl, Francesco Todaro og Myleco Sas
Konklusion
1)
Artikel 47 og 48 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, som tillader en økonomisk aktør at basere sig på en eller flere andre økonomiske aktørers formåen med henblik på at opfylde minimumskravene for at deltage i en udbudsprocedure, som denne aktør kun opfylder delvist.
2)
Ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsforpligtelsen skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en økonomisk aktør udelukkes fra en offentlig udbudsprocedure, såfremt den ikke overholder en forpligtelse, der ikke udtrykkeligt fremgår af udbudsdokumenterne eller af den gældende nationale lov, men af en fortolkning af denne lov samt af en udfyldning af mangler, som nævnte dokumenter frembyder, foretaget af de nationale administrative myndigheder eller retsinstanser. På den baggrund skal ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at der gives en økonomisk aktør mulighed for at afhjælpe situationen og opfylde denne forpligtelse inden for en frist, der fastsættes af den ordregivende myndighed.
(1) EUT C 138 af 27.4.2015.
Full & Egal Universal Law Academy