26.9.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 350/5
Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 28. juli 2016 — Robert Fuchs AG mod Hauptzollamt Lörrach (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Baden-Württemberg — Tyskland)
(Sag C-80/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - toldunion - den fælles toldtarif - midlertidig indførsel med afgiftsfritagelse - forordning (EØF) nr. 2454/93 - betingelser for fuldstændig fritagelse for importafgifter - luftfartøjer registreret uden for Fællesskabets toldområde og anvendt af en uden for dette område etableret person - artikel 555, stk. 1, litra a) - erhvervsmæssig brug - begreb - en flyveskoles anvendelse af helikoptere til undervisningsflyvninger mod betaling, som foretages af en flyvelærer og en elev - ikke omfattet))
(2016/C 350/06)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Baden-Württemberg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Robert Fuchs AG
Sagsøgt: Hauptzollamt Lörrach
Konklusion
Artikel 555, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2286/2003 af 18. december 2003, skal fortolkes således, at undervisningsflyvninger mod betaling i helikoptere, om bord på hvilke der befinder sig en flyveelev og en flyvelærer, ikke skal betragtes som erhvervsmæssig brug af et transportmiddel i denne bestemmelses forstand.
(1) EUT C 155 af 11.5.2015.
Full & Egal Universal Law Academy