12.9.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 335/13
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. juli 2016 — Občina Gorje mod Republika Slovenija (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Upravno sodišče Republike Slovenije — Slovenien)
(Sag C-111/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - fælles landbrugspolitik - forordning (EF) nr. 1698/2005 - forordning (EU) nr. 65/2011 - finansiering fra ELFUL - støtte til udvikling af landdistrikterne - regler for støtteberettigede operationer og udgifter - tidsmæssig betingelse - fuldstændig udelukkelse - nedsættelse af støtten))
(2016/C 335/17)
Processprog: slovensk
Den forelæggende ret
Upravno sodišče Republike Slovenije
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Občina Gorje
Sagsøgt: Republika Slovenija
Konklusion
1)
Artikel 71 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, i henhold til hvilken det kun er udgifter, som afholdes efter vedtagelsen af afgørelsen om bevilling af en sådan støtte, der kan komme i betragtning til bidrag fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne til medfinansiering af en operation til udvikling af landdistrikterne, som er valgt af den myndighed, der forvalter det omhandlede program for udvikling af landdistrikter eller under dennes ansvar.
2)
Artikel 71, stk. 3, i forordning nr. 1698/2005, sammenholdt med artikel 30 i Kommissionens forordning (EU) nr. 65/2011 af 27. januar 2011, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som fastsætter, at betalingsanmodningen vedrørende en operation, der er valgt til medfinansiering af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, skal afvises i sin helhed, når visse udgifter, der er påløbet denne operation, er blevet afholdt inden vedtagelsen af afgørelsen om bevilling af en sådan støtte, hvis den støtteberettigede ikke forsætligt har indsendt en urigtig anmeldelse i sin betalingsanmodning.
(1) EUT C 245 af 27.7.2015.
Full & Egal Universal Law Academy