2.5.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 156/17
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 17. marts 2016 — K. Ruijssenaars, A. Jansen (C-145/15) og J. H. Dees-Erf (C-146/15) mod Staatssecretaris van Infrastructuur en Milieu (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene)
(Forenede sager C-145/15 og C-146/15) (1)
((Luftfart - forordning (EF) nr. 261/2004 - artikel 7 - kompensation til passagerne ved aflysning af en flyafgang eller forsinkelse på mere end tre timer - artikel 16 - nationale organer, der har ansvaret for håndhævelse af forordningen - kompetence - vedtagelse af tvangsforanstaltninger over for luftfartsselskabet med henblik på udbetalingen af den kompensation, der tilkommer en passager))
(2016/C 156/24)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: K. Ruijssenaars, A. Jansen (C-145/15) og J. H. Dees-Erf (C-146/15)
Sagsøgt: Staatssecretaris van Infrastructuur en Milieu
Procesdeltagere: Royal Air Maroc SA (C-145/15) og Koninklijke Luchtvaart Maatschappij NV (C-146/15)
Konklusion
Artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 skal fortolkes således, at det organ, som hver stat udpeger i henhold til denne artikels stk. 1, og hvortil der er indgivet en individuel klage fra en passager som følge af, at et luftfartsselskab har nægtet at udbetale sidstnævnte den kompensation, som er fastsat i nævnte forordnings artikel 7, stk. 1, ikke er forpligtet til at vedtage tvangsforanstaltninger over for dette luftfartsselskab med henblik på at tvinge dette til at udbetale denne kompensation.
(1) EUT C 198 af 15.6.2015.
Full & Egal Universal Law Academy