13.2.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 46/3
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. december 2016 — Connexxion Taxi Services BV mod Staat der Nederlanden, Transvision BV, Rotterdamse Mobiliteit Centrale RMC BV og Zorgvervoercentrale Nederland BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hooge Raad der Nederlanden — Nederlandene)
(Sag C-171/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - offentlige tjenesteydelsesaftaler - direktiv 2004/18/EF - artikel 45, stk. 2 - ansøgerens eller tilbudsgiverens personlige forhold - fakultative udelukkelsesgrunde - alvorlig fejl i forbindelse med udøvelsen af et erhverv - national bestemmelse, der fastsætter en konkret undersøgelse i hver enkelt sag under anvendelse af proportionalitetsprincippet - de ordregivende myndigheders afgørelser - direktiv 89/665/EØF - domstolskontrol))
(2017/C 046/03)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hooge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Connexxion Taxi Services BV
Sagsøgt: Staat der Nederlanden, Transvision BV, Rotterdamse Mobiliteit Centrale RMC BV og Zorgvervoercentrale Nederland BV
Konklusion
1)
EU-retten, særligt artikel 45, stk. 2, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter er ikke til hinder for, at en ordregivende myndighed efter en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede er forpligtet til under anvendelse af proportionalitetsprincippet at efterprøve, om en ansøger, der har begået en alvorlig fejl i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv, faktisk skal udelukkes.
2)
Bestemmelserne i direktiv 2004/18, og navnlig artikel 2 i dette direktiv og punkt 17 i bilag VII A hertil, sammenholdt med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsforpligtelsen, der følger heraf, skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en ordregivende myndighed beslutter at tildele en offentlig kontrakt til en tilbudsgiver, der har begået en alvorlig fejl i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv, med den begrundelse, at en udelukkelse af denne tilbudsgiver fra udbudsproceduren ville være i strid med proportionalitetsprincippet, mens det fremgår af udbudsbetingelserne vedrørende denne kontrakt, at en tilbudsgiver, der har begået en alvorlig fejl i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv, nødvendigvis skal udelukkes, uden at den forholdsmæssige karakter af denne sanktion skal tages i betragtning.
(1) EUT C 213 af 29.06.2015.
Full & Egal Universal Law Academy