2.5.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 156/19
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 3. marts 2016 — Daimler AG mod Együd Garage Gépjárműjavító és Értékesítő Kft. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék — Ungarn)
(Sag C-179/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - varemærker - direktiv 2008/95/EF - artikel 5, stk. 1 - annoncer vedrørende en tredjemand, der er tilgængelige på internettet - uberettiget brug af varemærket - annoncer, som er gjort tilgængelige online uden denne tredjemands vidende og samtykke, eller som fortsat er tilgængelige på nettet til trods for tredjemands indsigelse - sag anlagt af varemærkeindehaveren mod denne tredjemand))
(2016/C 156/27)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Fővárosi Törvényszék
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Daimler AG
Sagsøgt: Együd Garage Gépjárműjavító és Értékesítő Kft.
Konklusion
Artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker skal fortolkes således, at en tredjemand, der er nævnt i en annonce, som er offentliggjort på en hjemmeside, og som indeholder et tegn, der er identisk med eller ligner et varemærke på en sådan måde, at der gives et indtryk af, at der består en handelsforbindelse mellem denne tredjemand og indehaveren af varemærket, ikke foretager en brug af dette tegn, som kan forbydes af indehaveren i henhold til denne bestemmelse, når annoncen ikke er blevet anbragt af den pågældende tredjemand eller på hans vegne, eller når denne tredjemand i en situation, hvor annoncen er blevet anbragt af ham eller på hans vegne med indehaverens samtykke, udtrykkeligt har anmodet udbyderen af den hjemmeside, af hvilken han købte annoncen, om at fjerne den eller henvisningen heri til varemærket.
(1) EUT C 228 af 13.7.2015.
Full & Egal Universal Law Academy