14.11.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 419/18
Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 14. september 2016 — Florentina Martínez Andrés mod Servicio Vasco de Salud (sag C-184/15) og Juan Carlos Castrejana López mod Ayuntamiento de Vitoria (sag C-197/15) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia del País Vasco — Spanien)
(Forenede sager C-184/15 og C-197/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - § § 5 og 8 - anvendelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter - foranstaltninger med henblik på at forhindre misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter eller ansættelsesforhold - sanktioner - ændring af et tidsbegrænset ansættelsesforhold til en »tidsubegrænset ansættelseskontrakt uden fastansættelse« - effektivitetsprincippet))
(2016/C 419/22)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Superior de Justicia del País Vasco
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Florentina Martínez Andrés (sag C-184/15) og Juan Carlos Castrejana López (sag C-197/15)
Sagsøgte: Servicio Vasco de Salud (sag C-184/15) og Ayuntamiento de Vitoria (sag C-197/15)
Konklusion
1)
§ 5, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, indgået den 18. marts 1999, der er knyttet som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en national lovgivning som den i hovedsagerne omhandlede anvendes ved den berørte medlemsstats nationale domstole på en sådan måde, at personer, der er ansat af en myndighed på grundlag af en ansættelseskontrakt, der er omfattet af de arbejdsretlige regler, har ret til at opretholde ansættelsesforholdet i tilfælde af misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, mens en sådan ret generelt ikke anerkendes personer, der er ansat af denne myndighed i henhold til de forvaltningsretlige regler, medmindre der eksisterer en anden effektiv foranstaltning i den nationale retsorden med henblik på at sanktionere et sådant misbrug over for disse ansatte, hvilket det tilkommer den nationale domstol at undersøge.
2)
Bestemmelserne i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er knyttet som bilag til direktiv 1999/70, sammenholdt med effektivitetsprincippet, skal fortolkes således, at disse er til hinder for nationale processuelle regler, der forpligter den arbejdstager, der er ansat tidsbegrænset, til at anlægge et nyt søgsmål med henblik på fastlæggelse af den passende sanktion, når det af en domstol er blevet konstateret, at der foreligger misbrug i form af anvendelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, for så vidt som dette for arbejdstageren medfører processuelle ulemper, bl.a. i form af omkostninger, varighed og repræsentationsregler, som kan gøre det uforholdsmæssigt vanskeligt for den pågældende at udøve de rettigheder, som tillægges ved Unionens retsorden.
(1) EUT C 236 af 20.7.2015.
Full & Egal Universal Law Academy