12.9.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 335/18
Domstolens dom (Første Afdeling) af 13. juli 2016 — Joachim Pöpperl mod Land Nordrhein-Westfalen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgericht Düsseldorf — Tyskland)
(Sag C-187/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - artikel 45 TEUF - arbejdskraftens frie bevægelighed - tjenestemand i en medlemsstat, som har forladt den offentlige tjeneste med henblik på at udøve beskæftigelse i en anden medlemsstat - national lovgivning, der i et sådant tilfælde indebærer tab af rettighederne til den alderspension, der er optjent i den offentlige forvaltning, og tilslutning til den almindelige alderspensionsforsikringsordning med tilbagevirkende gyldighed))
(2016/C 335/23)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgericht Düsseldorf
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Joachim Pöpperl
Sagsøgt: Land Nordrhein-Westfalen
Konklusion
1)
Artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en person, der er ansat som tjenestemand i en medlemsstat, og som frivilligt opsiger sin stilling med henblik på at udøve beskæftigelse i en anden medlemsstat, mister sine rettigheder til at oppebære alderspension i henhold til alderspensionsordningen for tjenestemænd og forsikres med tilbagevirkende gyldighed i den almindelige alderspensionsforsikringsordning, som giver ret til en lavere alderspension end den, som følger af nævnte rettigheder.
2)
Artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at det påhviler den nationale ret at sikre den fulde virkning af denne artikel og at tillægge arbejdstagere, der befinder sig i en situation som den i hovedsagen omhandlede, rettigheder til en alderspension svarende til de rettigheder, der tilkommer tjenestemænd, som bevarer retten til en alderspension, der, uanset et skift til en anden offentlig arbejdsgiver, svarer til det antal pensionsgivende tjenesteår, som de har tilbagelagt, ved at fortolke national ret i overensstemmelse med denne artikel eller, såfremt en sådan fortolkning ikke er mulig, ved at undlade at anvende bestemmelser i national ret, som er i strid med denne artikel, med henblik på at anvende samme ordning som den, der finder anvendelse på de nævnte tjenestemænd.
(1) EUT C 245 af 27.7.2015.
Full & Egal Universal Law Academy