12.9.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 335/19
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 30. juni 2016 — Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Brașov (DGRFP) mod Vasile Toma og Biroul Executorului Judecătoresc Horațiu-Vasile Cruduleci (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Judecătoria Sibiu — Rumænien)
(Sag C-205/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 47 - adgang til domstolsprøvelse - princippet om processuel ligestilling - ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet - procedure til tvangsfuldbyrdelse af en retsafgørelse om tilbagebetaling af en afgift, der er opkrævet i strid med EU-retten - offentlige myndigheders fritagelse for visse retsafgifter - Domstolens kompetence))
(2016/C 335/25)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Judecătoria Sibiu
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice Brașov (DGRFP)
Sagsøgte: Vasile Toma og Biroul Executorului Judecătoresc Horațiu-Vasile Cruduleci
Konklusion
Artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter offentligretlige juridiske personer er fritaget for retslige stempelafgifter, når de fremsætter indsigelse mod tvangsfuldbyrdelsen af en retsafgørelse om tilbagebetaling af afgifter, der er opkrævet i strid med EU-retten, og er undtaget fra pligten til at betale depositum ved indgivelsen af en anmodning om udsættelse af en sådan tvangsfuldbyrdelsesprocedure, hvorimod anmodninger, der fremsættes af privatretlige fysiske og juridiske personer inden for rammerne af disse procedurer, som udgangspunkt fortsat er underlagt retsafgifter.
(1) EUT C 245 af 27.7.2015.
Full & Egal Universal Law Academy