9.1.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 6/19
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 27. oktober 2016 — Patrice D’Oultremont m.fl. mod Région wallonne (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Belgien)
(Sag C-290/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet - direktiv 2001/42/EF - artikel 2, litra a), og artikel 3, stk. 2, litra a) - begrebet »planer og programmer« - krav til opstilling af vindmøller fastsat i en anordning - bestemmelser, der navnlig vedrører foranstaltninger med henblik på sikkerhed, kontrol, reetablering og sikkerhedsstillelse samt regler for støjniveauet som defineret i forhold til anvendelsen af områderne))
(2017/C 006/23)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d’État
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Patrice D’Oultremont, Henri Tumelaire, François Boitte og Éoliennes à tout prix? ASBL
Sagsøgt: Région wallonne
Procesdeltager: Fédération de l’énergie d’origine renouvelable et alternative ASBL (EDORA)
Konklusion
Artikel 2, litra a), og artikel 3, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet skal fortolkes således, at en anordning som den i hovedsagen omhandlede, der indeholder forskellige bestemmelser vedrørende opstilling af vindmøller, som skal overholdes i forbindelse med udstedelse af administrative godkendelser til opførelse og drift af sådanne anlæg, henhører under begrebet »planer og programmer« i dette direktivs forstand.
(1) EUT C 279 af 24.8.2015.
Full & Egal Universal Law Academy