16.1.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 14/13
Domstolens dom (Første Afdeling) af 17. november 2016 — Stadt Wiener Neustadt mod Niederösterreichische Landesregierung (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof — Østrig)
(Sag C-348/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet - direktiv 85/337/EØF - direktiv 2011/92/EU - anvendelsesområde - begrebet »særlig national lov« - manglende vurdering af indvirkningen på miljøet - endelig tilladelse - efterfølgende lovliggørelse af den manglende miljøvurdering - princippet om samarbejde - artikel 4 TEU))
(2017/C 014/16)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Stadt Wiener Neustadt
Sagsøgt: Niederösterreichische Landesregierung
Procesdeltager: .A.S.A. Abfall Service AG
Konklusion
Artikel 1, stk. 5, i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997, skal fortolkes således, at en lovbestemmelse som den i hovedsagen omhandlede — hvorefter et projekt, som har været genstand for en afgørelse, der er truffet i strid med forpligtelsen til en vurdering af indvirkningen på miljøet, og i forhold til hvilken afgørelse fristen for at anlægge et annullationssøgsmål er udløbet, skal anses for lovligt tilladt — ikke er udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde. EU-retten er til hinder for en sådan lovbestemmelse, for så vidt som den bestemmer, at en forudgående vurdering af indvirkningen på miljøet skal anses for at være udført for et sådant projekt.
(1) EUT C 363 af 3.11.2015.
Full & Egal Universal Law Academy