26.9.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 350/11
Domstolens dom (Første Afdeling) af 28. juli 2016 — Association France Nature Environnement mod Premier ministre, Ministre de l’Écologie, du Développement durable et de l'Énergie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d'État — Frankrig)
(Sag C-379/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2001/42/EF - vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet - national retsakt, der er uforenelig med EU-retten - retsvirkninger - kompetencen for den nationale retsinstans til midlertidigt at opretholde visse virkninger af den pågældende foranstaltning - artikel 267, stk. 4, TEUF - pligt til at indbringe en præjudiciel forelæggelse for Domstolen))
(2016/C 350/14)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d'État
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Association France Nature Environnement
Sagsøgt: Premier ministre, Ministre de l’Écologie, du Développement durable et de l'Énergie
Konklusion
1)
En national ret kan, når dette er muligt i henhold til de nationale retsregler, undtagelsesvis og i hvert enkelt tilfælde ratione temporis begrænse visse virkninger af en afgørelse om, at en bestemmelse i national ret, der blevet vedtaget under tilsidesættelse af de forpligtelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, navnlig de forpligtelser, der følger af artikel 6, stk. 3, heri, er ulovlig, på betingelse af, at en sådan begrænsning er nødvendig, idet der foreligger et tvingende hensyn til miljøbeskyttelsen, og henset til de særlige omstændigheder i den sag, der er indbragt for den. Denne mulighed, der har karakter af en undtagelse, kan imidlertid kun benyttes, hvis alle de betingelser, der fremgår af dom af 28. februar 2012, Inter-Environnement Wallonie et Terre wallonne (C-41/11, EU:C:2012:103), er opfyldt, dvs.:
—
at den anfægtede nationale bestemmelse udgør en foranstaltning til korrekt gennemførelse af EU-retten på miljøbeskyttelsesområdet,
—
vedtagelsen og ikrafttrædelsen af en ny national bestemmelse ikke gør det muligt at undgå de skadelige virkninger på miljøet, som følger af annullationen af den anfægtede nationale bestemmelse,
—
annullationen af denne sidstnævnte medfører, at der skabes et retligt tomrum for så vidt angår gennemførelsen af EU-retten på miljøområdet, som ville være mere skadelig for miljøet i den forstand, at annullationen ville betyde ringere beskyttelse og således ville modvirke selve EU-rettens væsentligste formål, og
—
en undtagelsesvis opretholdelse af virkningerne af en sådan bestemmelse omfatter alene en tidsperiode, som er begrænset til det strengt nødvendige til vedtagelse af foranstaltninger, der kan afhjælpe den konstaterede uregelmæssighed.
2)
På EU-rettens udviklingstrin har en national ret, hvis afgørelser ikke kan appelleres, principielt pligt til at forelægge Domstolen en anmodning om præjudiciel afgørelse, for at denne kan vurdere, om bestemmelser i de nationale retsregler, der er fastslået at være i strid med EU-retten, undtagelsesvis kan opretholdes, når henses til et tvingende hensyn til miljøbeskyttelsen og til de særlige omstændigheder i den sag, der er indbragt for den. Den nævnte nationale ret er kun undtaget fra denne pligt, når den er overvist om, hvilket den skal redegøre for på detaljeret vis, at der ikke er nogen rimelig tvivl med hensyn til fortolkningen og anvendelse af de betingelser, der fremgår af dom af 28. februar 2012, Inter-Environnement Wallonie et Terre wallonne (C-41/11, EU:C:2012:103).
(1) EUT C 337 af 12.10.2015.
Full & Egal Universal Law Academy