13.6.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 211/21
Domstolens dom (Store Afdeling) af 5. april 2016 — Fuldbyrdelse af europæiske arrestordrer udstedt mod Pál Aranyosi (C-404/15) og Robert Căldăraru (C-659/15 PPU) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hanseatisches Oberlandesgericht in Bremen — Tyskland)
(Forenede sager C-404/15 og C-659/15 PPU) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager - rammeafgørelse 2002/584/RIA - den europæiske arrestordre - grunde til at afslå fuldbyrdelse - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 4 - forbud mod umenneskelig eller nedværdigende behandling - forholdene under frihedsberøvelse i den udstedende medlemsstat))
(2016/C 211/27)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Hanseatisches Oberlandesgericht in Bremen
Parter i hovedsagen
Pál Aranyosi (Sag C-404/15), Robert Căldăraru (C-659/15 PPU)
Konklusion
Artikel 1, stk. 3, artikel 5 og artikel 6, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, skal fortolkes således, at den fuldbyrdende judicielle myndighed, som stilles over for objektive, pålidelige, præcise og behørigt ajourførte oplysninger, som vidner om, at der ved forholdene under frihedsberøvelse i den udstedende medlemsstat foreligger mangler, der er systemiske eller generelle, eller som berører visse persongrupper eller visse centre for frihedsberøvede, skal foretage en konkret og præcis prøvelse af, om der er alvorlige grunde til at antage, at en person, som er omfattet af en europæisk arrestordre udstedt med henblik på retsforfølgning eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf, på grund af forholdene under sin frihedsberøvelse i denne medlemsstat løber en reel risiko for at blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling som omhandlet i artikel 4 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i tilfælde af overgivelse til nævnte medlemsstat. Med henblik herpå skal den anmode om supplerende oplysninger fra den udstedende judicielle myndighed, der skal meddele disse oplysninger inden for den i anmodningen fastsatte frist, efter om fornødent at have anmodet om bistand fra den eller en af de centrale myndighed(er) i den udstedende medlemsstat som omhandlet i rammeafgørelsens artikel 7. Den fuldbyrdende judicielle myndighed skal udsætte sin afgørelse vedrørende den berørte persons overgivelse, indtil den får supplerende oplysninger, som giver denne mulighed for at afvise, at der foreligger en sådan risiko. Såfremt det ikke inden for en rimelig frist kan afvises, at der foreligger en sådan risiko, skal myndigheden beslutte, om overgivelsesproceduren bør bringes til ophør.
(1) EUT C 320 af 28.9.2015
EUT C 59 af 15.2.2016.
Full & Egal Universal Law Academy