29.8.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 314/7
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 22. juni 2016 — Thomas Philipps GmbH & Co. KG mod Grüne Welle Vertriebs GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Düsseldorf — Tyskland)
(Sag C-419/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - intellektuel ejendomsret - EF-design - forordning (EF) nr. 6/2002 - artikel 32 og 33 - licens - EF-designregistret - licenstagerens ret til at anlægge sag om krænkelse, selv om licensen ikke er indført i registret - licenstagerens ret til at anlægge sag om krænkelse med henblik på at opnå erstatning for den skade, han har lidt))
(2016/C 314/10)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberlandesgericht Düsseldorf
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Thomas Philipps GmbH & Co. KG
Sagsøgt: Grüne Welle Vertriebs GmbH
Konklusion
1)
Artikel 33, stk. 2, første punktum, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design skal fortolkes således, at licenstageren kan anlægge sag om krænkelse af det registrerede EF-design, der er genstand for licensen, selv om denne licens ikke er blevet indført i EF-designregistret.
2)
Artikel 32, stk. 3, i forordning nr. 6/2002 skal fortolkes således, at licenstageren kan gøre et krav om erstatning for den skade, han har lidt, gældende inden for rammerne af en sag om krænkelse af et EF-design, som han har anlagt i henhold til denne bestemmelse.
(1) EUT C 346 af 19.10.2015.
Full & Egal Universal Law Academy