19.3.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 104/2
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 24. januar 2018 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik
(Sag C-433/15) (1)
((Traktatbrud - mælk og mejeriprodukter - tillægsafgift på mælk - produktionsårene 1995/1996 til 2008/2009 - forordning (EF) nr. 1234/2007 - artikel 79, 80 og 83 - forordning (EF) nr. 595/2004 - artikel 15 og 17 - tilsidesættelse - manglende effektiv betaling af afgiften inden for den fastsatte frist - manglende opkrævning i tilfælde af manglende betaling af afgiften))
(2018/C 104/02)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Rossi, D. Nardi og J. Guillem Carrau, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avocatti dello Stato P. Gentili og S. Fiorentino)
Konklusion
1)
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 1 og 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 3950/92 af 28. december 1992 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter, artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter, artikel 79, 80 og 83 i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) og, hvad angår Kommissionens gennemførelsesbestemmelser, artikel 7 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 536/93 af 9. marts 1993 om gennemførelsesbestemmelser for tillægsafgiften på mælk og mejeriprodukter, artikel 11, stk. 1 og 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1392/2001 af 9. juli 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 3950/92 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter samt endelig artikel 15 og 17 i Kommissionens forordning (EF) nr. 595/2004 af 30. marts 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1468/2006 af 4. oktober 2006, idet den har undladt at sikre, at den skyldige tillægsafgift for overskudsproduktionen i Italien i forhold til størrelsen af den nationale kvote fra det første produktionsår, hvor tillægsafgiften reelt blev pålagt i Italien (1995/1996), til det sidste produktionsår, hvor der i Italien blev foretaget overproduktion (2008/2009),
—
rent faktisk blev opkrævet fra de enkelte producenter, der havde bidraget til hver produktionsoverskridelse
—
samt betalt i rette tid efter meddelelse om det skyldige beløb af køberen eller producenten i tilfælde af direkte
—
eller, når den ikke blev betalt i rette tid, registreret og eventuelt krævet betalt af disse købere eller producenter.
2)
Den Italienske Republik betaler sagsomkostningerne.
(1) EUT C 354 af 26.10.2015.
Full & Egal Universal Law Academy