26.2.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 72/2
Domstolens dom (Store Afdeling) af 20. december 2017 — Asociación Profesional Elite Taxi mod Uber Systems Spain, SL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Mercantil no 3 de Barcelona — Spanien)
(Sag C-434/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - artikel 56 TEUF - artikel 58, stk. 1, TEUF - tjenesteydelser på transportområdet - direktiv 2006/123/EF - tjenesteydelser i det indre marked - direktiv 2000/31/EF - direktiv 98/34/EF - informationssamfundstjenester - formidlingstjeneste, hvorved ikke-erhvervsdrivende chauffører, som anvender egne køretøjer, ved hjælp af en applikation til en smartphone, mod vederlag sættes i forbindelse med personer, som ønsker at foretage en køretur i byområder - krav om en tilladelse))
(2018/C 072/02)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de lo Mercantil no 3 de Barcelona
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Asociación Profesional Elite Taxi
Sagsøgt: Uber Systems Spain, SL
Konklusion
Artikel 56 TEUF, sammenholdt med artikel 58, stk. 1, TEUF, samt artikel 2, stk. 2, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked og artikel 1, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20. juli 1998, og som artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»direktivet om elektronisk handel«) henviser til, skal fortolkes således, at en formidlingstjeneste som den i hovedsagen omhandlede, der har til formål — ved hjælp af en applikation til en smartphone — mod vederlag at sætte ikke-erhvervsdrivende chauffører, som anvender egne køretøjer, i forbindelse med personer, som ønsker at foretage en køretur i byområder, skal anses for at være uløseligt forbundet med en transportydelse, hvorfor den er omfattet af begrebet »tjenesteydelse på transportområdet« som omhandlet i artikel 58, stk. 1, TEUF. En sådan tjenesteydelse skal derfor udelukkes fra anvendelsesområdet for artikel 56 TEUF, direktiv 2006/123 og direktiv 2000/31.
(1) EUT C 363 af 3.11.2015
Full & Egal Universal Law Academy