8.5.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 144/8
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 9. marts 2017 — Ibrica Zulfikarpašić mod Slaven Gajer (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Općinski sud u Novom Zagrebu — Kroatien)
(Sag C-484/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - samarbejde om civilretlige spørgsmål - forordning (EF) nr. 805/2004 - europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav - betingelser for attestering som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument - begrebet »ret« - notar, der har udstedt en fuldbyrdelsesordre på grundlag af et »autentisk dokument« - officielt bekræftet dokument))
(2017/C 144/10)
Processprog: kroatisk
Den forelæggende ret
Općinski sud u Novom Zagrebu
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ibrica Zulfikarpašić
Sagsøgt: Slaven Gajer
Konklusion
1)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav skal fortolkes således, at notarer, der i Kroatien handler inden for rammerne af de beføjelser, som er tillagt dem i henhold til national ret i tvangsfuldbyrdelsesprocedurer på grundlag af et »autentisk dokument«, ikke er omfattet af begrebet »ret« i nævnte forordnings forstand.
2)
Forordning nr. 805/2004 skal fortolkes således, at en fuldbyrdelsesordre, der er udstedt af en notar i Kroatien på grundlag af et »autentisk dokument«, og som er ubestridt, ikke kan attesteres som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, eftersom den ikke vedrører et ubestridt krav som omhandlet i denne forordnings artikel 3, stk. 1.
(1) EUT C 389 af 23.11.2015.
Full & Egal Universal Law Academy