12.9.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 335/26
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. juli 2016 — Tommy Hilfiger Licensing LLC m.fl. mod Delta Center a.s. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší soud České republiky — Den Tjekkiske Republik)
(Sag C-494/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - tilnærmelse af lovgivningerne - direktiv 2004/48/EF - håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder - begrebet mellemmand, hvis tjenesteydelser anvendes til at krænke en intellektuel ejendomsrettighed - forpagter af markedshaller, som udlejer salgssteder - mulighed for at pålægge denne forpagter et påbud - artikel 11))
(2016/C 335/35)
Processprog: tjekkisk
Den forelæggende ret
Nejvyšší soud České republiky
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Tommy Hilfiger Licensing LLC, Urban Trends Trading BV, Rado Uhren AG, Facton kft, Lacoste SA og Burberry Limited
Sagsøgt: Delta Center a.s.
Konklusion
1)
Artikel 11, tredje punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal fortolkes således, at begrebet »mellemmand, hvis tjenesteydelser anvendes af tredjemand til at krænke en intellektuel ejendomsrettighed« som omhandlet i denne bestemmelse omfatter forpagteren af markedshaller, der udlejer forskellige boder, der befinder sig i disse haller, til handlende, hvoraf nogle bruger deres stadeplads til at sælge rettighedskrænkende kopier af mærkevarer.
2)
Artikel 11, tredje punktum, i direktiv 2004/48 skal fortolkes således, at betingelserne for at udstede et påbud som omhandlet i denne bestemmelse over for en mellemmand, der leverer en tjenesteydelse i form af udlejning af boder i markedshaller, er identiske med betingelserne i forhold til de påbud, der kan udstedes over for mellemmænd på en online-markedsplads, som Domstolen formulerede i dom af 12. juli 2011, L’Oréal m.fl. (C-324/09, EU:C:2011:474).
(1) EUT C 414 af 14.12.2015.
Full & Egal Universal Law Academy