11.12.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 424/2
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 19. oktober 2017 — Elda Otero Ramos mod Servicio Galego de Saúde og Instituto Nacional de la Seguridad Social (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Galicia — Spanien)
(Sag C-531/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 92/85/EØF - artikel 4, stk. 1 - beskyttelse af arbejdstageres sikkerhed og sundhed - ammende arbejdstager - vurdering af, hvilke risici stillingen indebærer - indsigelse fra den berørte arbejdstager - direktiv 2006/54/EF - artikel 19 - ligebehandling - forskelsbehandling på grundlag af køn - bevisbyrde))
(2017/C 424/02)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Superior de Justicia de Galicia
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Elda Otero Ramos
Sagsøgte: Servicio Galego de Saúde og Instituto Nacional de la Seguridad Social
Konklusion
1)
Artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at den finder anvendelse på en situation som den, der er omhandlet i hovedsagen, hvor en arbejdstager, der ammer, for en national domstol eller for enhver anden kompetent myndighed i den berørte medlemsstat anfægter vurderingen af, hvilke risici den pågældendes stilling indebærer, idet vurderingen ikke blev udført i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer.
2)
Artikel 19, stk. 1, i direktiv 2006/54 skal fortolkes således, at det i en situation som den, der er omhandlet i hovedsagen, påhviler den berørte arbejdstager at påvise de faktiske omstændigheder, der kan indikere, at vurderingen af, hvilke risici hendes stilling indebærer, ikke er blevet udført i overensstemmelse med kravene i artikel 4, stk. 1, i direktiv 92/85, og som derfor giver anledning til at formode, at der foreligger direkte forskelsbehandling på grundlag af køn som omhandlet i direktiv 2006/54, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve. Det påhviler herefter indstævnte at bevise, at den nævnte risikovurdering er udført i overensstemmelse med kravene i denne bestemmelse, og at der følgelig ikke er sket en krænkelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling.
(1) EUT C 429 af 21.12.2015.
Full & Egal Universal Law Academy