6.2.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 38/5
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 8. oktober 2016 — Undis Servizi Srl mod Comune di Sulmona (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)
(Sag C-553/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - offentlige tjenesteydelseskontrakter - tildeling af kontrakten uden indledning af en offentlig udbudsprocedure - såkaldt »in house«-tildeling - betingelser - tilsvarende kontrol - gennemførelse af hovedparten af virksomheden - tilslagsmodtagende selskab med offentlig kapital, der ejes af flere regionale myndigheder - virksomhed, der ligeledes udøves til fordel for ikke-tilknyttede regionale myndigheder - aktivitet, der er pålagt af en ikke-tilknyttet offentlig myndighed))
(2017/C 038/06)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Consiglio di Stato
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Undis Servizi Srl
Sagsøgt: Comune di Sulmona
Procesdeltager: Cogesa SpA
Konklusion
1)
Som led i anvendelsen af Domstolens praksis om direkte tildeling af kontrakter, såkaldt »in house«-tildeling, skal der med henblik på at afgøre, om den juridiske enhed udfører hovedparten af sin virksomhed for den ordregivende myndighed, bl.a. regionale myndigheder, som er tilknyttet den og kontrollerer den, i denne virksomhed ikke inkluderes den virksomhed, som denne enhed er pålagt af en offentlig myndighed, som ikke er tilknyttet denne enhed, til fordel for regionale myndigheder, som heller ikke er tilknyttet denne enhed og ikke udøver nogen kontrol over den, idet denne virksomhed skal anses for udført for tredjemand.
2)
Med henblik på at vurdere, om den enhed, der er tilslagsmodtager, udfører hovedparten af sin virksomhed for regionale myndigheder, der er tilknyttet denne og sammen udøver en kontrol med dette selskab, som svarer til den kontrol, som de udøver med deres egne tjenestegrene, tages hensyn til alle sagens omstændigheder, hvorunder kan henhøre den virksomhed, som dette selskab, der er tilslagsmodtager, har udført for de samme regionale myndigheder, inden en sådan samlet kontrol fik virkning.
(1) EUT C 27 af 25.1.2016.
Full & Egal Universal Law Academy