31.7.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 249/6
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 8. juni 2017 — Maria Eugenia Van der Weegen mod Belgische Staat (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank — Belgien)
(Sag C-580/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - artikel 56 TEUF - artikel 36 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde - skattelovgivning - indkomstskat - skattefritagelse for renter, der udbetales af banker, som opfylder visse retlige betingelser - indirekte forskelsbehandling - banker hjemmehørende i Belgien og banker hjemmehørende i en anden medlemsstat))
(2017/C 249/08)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank van eerste aanleg West-Vlaanderen, afdeling Brugge
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Maria Eugenia Van der Weegen, Miguel Juan Van der Weegen, Anna Pot, i deres egenskab af retssuccessorer efter afdøde Johannes Van der Weegen og Anna Pot
Sagsøgt: Belgische Staat
Konklusion
Artikel 56 TEUF og artikel 36 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som fastsætter en skattefritagelsesordning, i den udstrækning denne ordning — selv om den gælder uden forskel for indkomst fra opsparingskonti hos leverandører af banktjenester hjemmehørende i Belgien eller i en anden EØS-medlemsstat — fastsætter betingelser for adgangen til det belgiske bankmarked for tjenesteydere hjemmehørende i andre medlemsstater, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.
(1) EUT C 38 af 1.2.2016.
Full & Egal Universal Law Academy