18.4.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 121/6
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 2. marts 2017 — Glencore Céréales France mod Etablissement national des produits de l'agriculture et de la mer (FranceAgriMer) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal administratif de Melun — Frankrig)
(Sag C-584/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 - beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser - artikel 3 - forordning (EØF) nr. 3665/87 - artikel 11 - tilbagesøgning af en eksportrestitution, som uretmæssigt er blevet bevilget - forordning (EØF) nr. 3002/92 - artikel 5a - sikkerhedsstillelse, som uretmæssigt er blevet frigivet - skyldige renter - forældelsesfrist - tidspunkt, hvor fristen begynder at løbe - afbrydelse af fristen - øvre grænse - længere frist - anvendelse heraf))
(2017/C 121/07)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal administratif de Melun
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Glencore Céréales France
Sagsøgt: Etablissement national des produits de l'agriculture et de la mer (FranceAgriMer)
Konklusion
1)
Artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser skal fortolkes således, at den forældelsesfrist, som er foreskrevet i denne bestemmelse, finder anvendelse på inddrivelse af rentekrav som de i hovedsagen omhandlede, der er forfaldne til betaling i henhold til artikel 11, stk. 3, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3665/87 af 27. november 1987 om fælles gennemførelsesbestemmelser for eksportrestitutioner for landbrugsprodukter, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 495/97 af 18. marts 1997, og artikel 5a i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3002/92 af 16. oktober 1992 om fælles gennemførelsesbestemmelser for kontrol med anvendelse af og/eller bestemmelse for produkter fra intervention, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 770/96 af 26. april 1996.
2)
Artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 2988/95 skal fortolkes således, at den omstændighed, at en erhvervsdrivende er debitor for rentekrav som de i hovedsagen omhandlede, ikke udgør en »vedvarende eller gentagen uregelmæssighed« som omhandlet i denne bestemmelse. Sådanne krav skal anses for at være en følge af den samme uregelmæssighed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 2988/95, som den, der medfører tilbagesøgning af den støtte og de beløb, der er modtaget uretmæssigt, og som udgør hovedkravene.
3)
Artikel 3, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 2988/95 skal fortolkes således, at forældelsesfristen i artikel 3, stk. 1, første afsnit, for så vidt angår retsforfølgning, der fører til vedtagelse af administrative foranstaltninger til inddrivelse af rentekrav som de i hovedsagen omhandlede, løber fra det tidspunkt, hvor den uregelmæssighed — der bevirker tilbagesøgning af den uretmæssige støtte og de uretmæssige beløb, som disse renter er beregnet på grundlag af — har fundet sted, dvs. tidspunktet for det forhold, som udgør denne uregelmæssighed, nemlig enten tidspunktet for handlingen eller undladelsen eller tidspunktet for skaden, som opstår til sidst.
4)
Artikel 3, stk. 1, fjerde afsnit, i forordning nr. 2988/95 skal fortolkes således, at der for så vidt angår retsforfølgning, som fører til vedtagelse af administrative foranstaltninger til inddrivelse af rentekrav som de i hovedsagen omhandlede, indtræder forældelse, når den frist, der fremgår af artikel 3, stk. 1, fjerde afsnit, er udløbet, og når den kompetente myndighed inden for denne frist har krævet tilbagebetaling af den støtte eller de beløb, som den pågældende erhvervsdrivende har oppebåret uberettiget, uden samtidig at træffe afgørelse om disse renter.
5)
Artikel 3, stk. 3, i forordning nr. 2988/95 skal fortolkes således, at en i national ret fastsat forældelsesfrist, der er længere end den frist, som er fastsat i forordningens artikel 3, stk. 1, kan finde anvendelse i en situation som den i hovedsagen omhandlede ved inddrivelse af krav, der er opstået inden det tidspunkt, hvorpå denne frist trådte i kraft, og som endnu ikke er forældet i henhold til sidstnævnte bestemmelse.
(1) EUT C 38 af 1.2.2016.
Full & Egal Universal Law Academy