26.6.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 202/5
Domstolens dom (Første Afdeling) af 27. april 2017 — straffesag mod Noria Distribution SARL (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal de grande instance de Perpignan — Frankrig)
(Sag C-672/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2002/46/EF - indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud - vitaminer og mineraler, der kan anvendes ved fremstilling af kosttilskud - maksimal mængde - medlemsstaternes kompetence - national lovgivning, der fastsætter disse mængder - gensidig anerkendelse - foreligger ikke - procedurer, der skal følges, og kriterier, der skal tages i betragtning ved fastsættelsen af nævnte mængder))
(2017/C 202/07)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal de grande instance de Perpignan
Part i hovedsagen
Noria Distribution SARL
Procesdeltagere: Procureur de la République og Union fédérale des consommateurs des P.O (Que choisir)
Konklusion
1)
Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud og bestemmelserne i EUF-traktaten om varernes frie bevægelighed skal fortolkes således, at de er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, som ikke fastsætter en procedure for markedsføring i denne medlemsstat af kosttilskud, hvis næringsindhold overskrider den i denne lovgivning fastsatte maksimale daglige dosis, og som er lovligt fremstillet eller solgt i en anden medlemsstat.
2)
Bestemmelserne i direktiv 2002/46 og bestemmelserne i EUF-traktaten om varernes frie bevægelighed skal fortolkes således, at maksimumsmængderne i dette direktivs artikel 5 skal fastsættes fra sag til sag under hensyntagen til samtlige de faktorer, som er opstillet i denne artikel 5, stk. 1 og 2, herunder navnlig sikre maksimumsgrænser, der for de omhandlede næringsstoffer er fastsat efter en grundig videnskabelig evaluering af risikoen for folkesundheden, der ikke kun er baseret på generelle eller hypotetiske overvejelser, men på relevante videnskabelige data. Det tilkommer den forelæggende ret at vurdere, om den i hovedsagen omhandlede metode til fastsættelse af de nævnte mængder opfylder disse krav.
3)
Bestemmelserne i direktiv 2002/46 og bestemmelserne i EUF-traktaten om varernes frie bevægelighed skal fortolkes således, at de er til hinder for, at den videnskabelige risikoevaluering, der er fastsat i dette direktivs artikel 5, stk. 1, litra a) — som skal foretages forud for fastsættelsen af de sikre maksimumsgrænser, og hvortil der bl.a. skal tages hensyn med henblik på fastsættelsen af de maksimale mængder, der er omhandlet i artikel 5 — alene foretages på grundlag af indenlandske videnskabelige anbefalinger, selv om nyere, internationale videnskabelige anbefalinger, der konkluderer, at det er muligt at fastsætte højere grænser, også er tilgængelige på tidspunktet for vedtagelsen af den omhandlede foranstaltning.
(1) EUT C 90 af 7.3.2016.
Full & Egal Universal Law Academy