31.7.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 249/7
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 8. juni 2017 — W. F. Gözze Frottierweberei GmbH og Wolfgang Gözze mod Verein Bremer Baumwollbörse (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Düsseldorf — Tyskland)
(Sag C-689/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - intellektuel ejendomsret - EU-varemærker - forordning (EF) nr. 207/2009 - artikel 9 og 15 - tegnet bomuldsblomst indgivet af en sammenslutning - registrering som individuelt varemærke - tildeling af brugslicenser for dette varemærke til bomuldstekstilfabrikanter, der er medlemmer af denne sammenslutning - begæring om ugyldighed eller fortabelse - begrebet »reel brug« - væsentligste funktion som oprindelsesbetegnelse))
(2017/C 249/10)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberlandesgericht Düsseldorf
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: W. F. Gözze Frottierweberei GmbH og Wolfgang Gözze
Sagsøgt: Verein Bremer Baumwollbörse
Konklusion
1)
Artikel 15, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EU-varemærker skal fortolkes således, at der ikke foreligger brug som varemærke i overensstemmelse med begrebet »reel brug« som omhandlet i denne bestemmelse, når indehaveren af et individuelt EU-varemærke eller tredjemand med dennes samtykke anbringer dette varemærke på varer som kvalitetsmærke. Anbringelsen af det nævnte varemærke udgør imidlertid en sådan reel brug, såfremt det ligeledes og samtidigt over for forbrugerne garanterer, at disse varer hidrører fra én bestemt virksomhed, der kontrollerer fremstillingen af de nævnte varer, og som kan tillægges ansvaret for deres kvalitet. I det sidste tilfælde har indehaveren af varemærket ret til i henhold til denne forordnings artikel 9, stk. 1, litra b), at forbyde tredjemand at anbringe et lignende tegn på varer af samme art, såfremt denne anbringelse skaber en risiko for forveksling i kundekredsens bevidsthed.
2)
Artikel 52, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med denne forordnings artikel 7, stk. 1, litra g), skal fortolkes således, at et individuelt varemærke ikke kan erklæres ugyldigt på grundlag af en samlet anvendelse af disse bestemmelser som følge af den omstændighed, at indehaveren af varemærket ikke ved regelmæssige kvalitetskontroller af sine licenstagere garanterer rigtigheden af forventningerne til den kvalitet, som offentligheden forbinder med dette varemærke.
3)
Forordning nr. 207/2009 skal fortolkes således, at dens bestemmelser vedrørende EU-kollektivmærker ikke kan anvendes tilsvarende på individuelle EU-varemærker.
(1) EUT C 118 af 4.4.2016.
Full & Egal Universal Law Academy