3.7.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 213/10
Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. maj 2017 — Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs mod Brockenhurst College (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) — Det Forenede Kongerige)
(Sag C-699/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - direktiv 2006/112/EF - fritagelser - restaurations- og underholdningsydelser, der mod vederlag leveres af en uddannelsesinstitution til en begrænset del af offentligheden))
(2017/C 213/09)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Commissioners for Her Majesty's Revenue & Customs
Sagsøgt: Brockenhurst College
Konklusion
Artikel 132, stk. 1, litra i), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at aktiviteter, som udøves under sådanne omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, og som består i, at eleverne på en videregående uddannelsesinstitution i forbindelse med deres uddannelse mod vederlag leverer restaurations- og underholdningsydelser til tredjemænd, kan kvalificeres som ydelser »med nær tilknytning« til uddannelsesydelsen og derfor momsfritages, når disse ydelser er uomgængelig nødvendige for deres uddannelse, og når de ikke tager sigte på at give denne institution yderligere indtægter ved udførelse af transaktioner i direkte konkurrence med momspligtige erhvervsvirksomheder, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.
(1) EUT C 78 af 29.2.2016.
Full & Egal Universal Law Academy