4.9.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 293/4
Domstolens dom (Niende Afdeling) af 13. juli 2017 — Malpensa Logistica Europa SpA mod SEA — Società Esercizi Aeroportuali SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia — Italien)
(Sag C-701/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - offentlige kontrakter - transport - begrebet »udnyttelse af et geografisk område med henblik på tilrådighedsstillelse af lufthavne eller andre transportterminaler for transportvirksomheder, der opererer i luften« - direktiv 2004/17/EF og 96/67/EF - national lovgivning, der ikke foreskriver en forudgående udbudsprocedure for tildeling af lufthavnsområder))
(2017/C 293/05)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Amministrativo Regionale per la Lombardia
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Malpensa Logistica Europa SpA
Sagsøgt: SEA — Società Esercizi Aeroportuali SpA
Procesdeltager: Beta-Trans SpA
Konklusion
Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som ikke fastsætter en forudgående offentlig udbudsprocedure for tildelinger, selv foreløbige, af lufthavnsområder beregnet til ground handling-ydelser, som ikke medfører nogen betaling af vederlag fra lufthavnens forvaltningsorgan.
(1) EUT C 136 af 18.4.2016.
Full & Egal Universal Law Academy